Bilvask skal være lettere for handicappede

En ny teknik skal gøre bilvask mere handicapvenlig

Med en ny teknologi installeret i vaskehallerne vil Shell gøre det lettere for handicappede at få vasket bilen. Foto: Shell
Med en ny teknologi installeret i vaskehallerne vil Shell gøre det lettere for handicappede at få vasket bilen. Foto: Shell

Har man et handicap eller er gangbesværet, kan det være en prøvelse at få vasket bilen i en vaskehal, fordi man mange steder er nødt til at forlade sin bil for at få sat bilvasken i gang.

Nu skal intelligente kameraer ved vaskehaller gøre det lettere for gangbesværede og handicappede at få vasket bilen. Shell-tankstationerne har som de første herhjemme installeret et system med nummerpladegenkendelse og styring af bilvask fra mobiltelefonen. Det fjerner behovet for at forlade bilen, når den trænger til at blive vasket.

Det oplyser Shell i en pressemeddelelse.

Se også: Fik din bil skader nytårsaften? Det kan koste dig dyrt

- Fiks løsning
I dag skal man ofte købe selve bilvasken i butikken ved en servicestation. Samtidig kan en bilvask ofte også gøre, at man skal ind og ud af sin bil i forbindelse med selve vasken.

Nu installerer Shell teknologien på omkring 100 tankstationer. Teknologien kan aflæse nummerplader og sikre, at man kan klare alt ved en bilvask fra førersædet uden at skulle taste koder ind.

- I forbindelse med, at vi har givet vores vaskehaller en overhaling, har vi også kigget på, hvordan vi kunne bringe ny teknologi i spil, der gør det lettere at klare bilvasken. Jeg synes, at vi har fundet en fiks løsning, der kombinerer nummerpladegenkendelse med en smartphone-app. Her kan du nu styre alt fra betaling til aktivering af bilvasken, siger Søren Møller Maretti, retaildirektør i DCC Energi, som står bag Shell tankstationerne i Danmark, i pressemeddelelsen.

- Ikke mindst for personer med et handicap eller ældre, som måske er gangbesværede, er det et klart fremskridt, at du ikke længere skal ind og ud af bilen flere gange for at bruge vaskehallen, siger han.

Sådan fungerer det
Det nye system fungerer via en nyudviklet app, hvor bilisterne opretter en konto. Her kan de forskellige bilvaske så købes.

Appen taler sammen med vaskehallen, hvor et kamera læser bilens nummerplade for at aktivere bilvasken. Selve vasken startes fra mobiltelefonen, hvor det også er muligt at tilkøbe f.eks. voksbehandling, lakforsegling, mm.

Se også: Gør du dette ved bilen om morgenen? Det kan ødelægge forruden

23 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere