'Binder landet sammen': Nu skal disse broer og tunneler renoveres

Vejdirektoratet tager hul på arbejdet med at renovere 18 store broer og tunneler

Vejdirektoratet oplyser, at 18 broer og tunneller skal repareres i løbet af 2020. Foto: Colourbox
Vejdirektoratet oplyser, at 18 broer og tunneller skal repareres i løbet af 2020. Foto: Colourbox

I de kommende måneder vil Vejdirektoratet renovere og vedligeholde 18 broer og tunneler over hele landet, så de vigtige færdselsårer kan holde mange år endnu. 

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

- Det er de store broer og tunneller, der binder landsdelene – og dermed hele Danmark – sammen. Derfor skal der passes godt på dem, skriver Vejdirektoratet om broerne og tunnellerne.

Det er Vejdirektoratet, som har ansvaret for statsvejnettet, hvorfor de planlægger, anlægger og driver statsvejene.

Se også: Våde marker kan give bilister problemer

- Vi fører hele tiden et tæt og løbende tilsyn med vores store broer og tunneler, da det er nogle af de vigtigste elementer i vores infrastruktur, siger Niels Højgaard Pedersen, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

- Hvert år renoverer vi en del af dem, så de konstant fremstår i funktionsdygtig og trafiksikker stand, siger han.

Forlænger levetiden
Blandt de større bro- og tunnelarbejder, der skal udføres i 2020, fremhæver Vejdirektoratet blandt andet nye stålflader på den Ny Lillebæltsbro, udskiftning af lejer på Vejlefjordbroen og nye bomme og skilte ved Frederikssundsvejstunnelen.

Artiklen fortsætter under grafikken ...

Her kan du se, hvor Vejdirektoratet skal udføre arbejder i løbet af 2020. Grafik: Vejdirektoratet
Her kan du se, hvor Vejdirektoratet skal udføre arbejder i løbet af 2020. Grafik: Vejdirektoratet
 

- Vores arbejder på broerne og tunneler er både af større og mindre karakter. Men fællesnævneren for dem er, at de forlænger bygningsværkernes levetid og dermed tilføjer værdi til hele statsvejnettet, siger Niels Højgaard Pedersen. 

Se også: 3,4 milliarder for 1,4 kilometer lang tunnel

38 kommentarer
Vis kommentarer