Tidligt fredag morgen stod Bill Reed og hans kone op til en foruroligende opdagelse.
Sådan indleder amerikanske ABC News sit nyhedsindslag om den ulykke, der i sidste uge ramte byen Seattle i delstaten Washington, USA.
Ud for Bill Reeds hus var ambulancemandskab og en isbil. På plænen lå en kvinde.
Kvinden var, skulle det vise sig, blevet næsten kvalt af kuldioxid-dampe, som var lækket fra fire kølere med tøris, som blev brugt til nedkøling i isbilen. I skrivende stund er hun indlagt på hospitalet i kritisk tilstand.
I isbilen var også en anden kvinde. Hun var 77 år og svigermor til den nu indlagte kvinde. Men modsat sin svigerdatter blev hun fundet død i bilen. De to havde lånt isbilen af den indlagte kvindes mand, der er issælger.
Stor tysk motorvej forsvandt i mosen: 'Alle ville have en hurtig løsning'
Gas fortrængte luft
Tøris er kuldioxid i fast form. Der er intet usædvanligt i at bruge tøris til transport af is, ligesom det også er tøris, man bruger, når man eksempelvis frembringer scenerøg i forbindelse med koncerter.
Bruger man tøris efter anvisning, er det et harmløst kølemiddel. Modsat almindelig is bliver tøris ikke til væske ved høje temperaturer. I stedet bliver det til gas.
Ifølge mediet The Drive skete ulykken ved, at tørisen fordampede og dermed antog gasform, samtidig med at der var et læk i en eller flere af kølerne.
Det betød angiveligt, at bilen blev fyldt med op med kuldioxid (i gasform) i så store mængder, at det – uden at kvinderne lagde mærke til det – fortrængte den åndbare luft.
På ulykkesramt landevej: Fartkamera fanger bilist med 178 km/t.