BMW køber nyt bilmærke

Alpina har videreudviklet deres biler i årtier - nu bliver mærket ejet af BMW

BMW har købt Alpina-mærket fra begyndelsen af 2026. Arkivfoto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix
BMW har købt Alpina-mærket fra begyndelsen af 2026. Arkivfoto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix
Følg Biler

Har man ikke haft lyst til at købe en af de sportslige M-modeller fra BMW, har en mulig løsning været at gå til mærket Alpina for at få fingrene i en kraftfuld BMW, som typisk har været mere komfortable og luksuriøse.

Mærket Alpina har i årtier tunet og videreudviklet eksisterende BMW-modeller, som Alpina har set deres eget præg på og solgt under eget brand.

Men nu bliver Alpina opslugt af BMW, oplyser sidstnævnte i en pressemeddelelse.

Således har BMW valgt at overtage Alpina-brandet, når den nuværende samarbejdsaftale mellem de to parter udløber 31. december 2025. Herefter vil Alpina blive en del af BMW-koncernen.

- BMW og Alpina er et perfekt match. Alpina-brandet er modnet sideløbende med BMW over de seneste 50 år og rummer alt, som det kræver for at få hjertet på automobile connaisseurer verden over til at slå hurtigere. Det opnår den rigtige balance mellem kultiveret sportslighed, luksus og eksklusivitet. Vi er meget glade for at få rettighederne til Alpina og for at tilføje et nyt bil-DNA til BMW's portefølje, siger Jens Thiemer, som er senior vicepræsident for kunder og brand hos BMW.

Erfarent firma
Parterne ønsker ikke at oplyse de økonomiske detaljer bag den nye aftale, men det står klart, at Alpina indtil 2025 vil fortsætte med at lave egne udgaver af eksisterende BMW-modeller. Hvordan det vil blive herefter, står ikke helt klart, men det tyder på, at Alpina efter 2025 vil blive en slags udstyrsvariant eller specialudgave af modellerne i BMW's modelprogrammer.

Alpina blev stiftet i 1965, og fra udgangen af 2025 vil det være ejet af BMW.

LIGE NU
BREAKINGBREAKING

Mere fra Ekstra Bladet+

Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+