Bro skal rives ned: Fynske Motorvej lukkes

Fynske Motorvej bliver helt lukket i begge retninger i 15 timer fra lørdag til søndag

Lørdag 5. oktober til søndag 6. oktober vil en del af Fynske Motorvej være helt spærret for trafik, da en motorvejsbro skal rives ned. Foto: Colourbox
Lørdag 5. oktober til søndag 6. oktober vil en del af Fynske Motorvej være helt spærret for trafik, da en motorvejsbro skal rives ned. Foto: Colourbox

Skal man køre på Fynske Motorvej mellem lørdag 5. oktober fra kl. 18 og søndag morgen kl. 9, er det en god idé at pakke godt med tålmodighed med i bilen.

Her vil motorvejen nemlig være helt spærret for trafik i 15 timer tæt ved Odense.

Årsagen er, at arbejdet med udbygningen af Fynske Motorvej fra fire til seks spor kræver, at motorvejsbroen over Spedsbjergvej vest for Odense skal rives ned, og at en ny bro opbygges.

Se også: Landsdækkende kontrol: Nu jagter politiet disse bilister

Mens nedbrydningen foregår, bliver trafikken ledt til og fra motorvejen ved 52 (Odense SV) og 53 (Odense V). Trafikanterne skal i denne periode ud på en omkørselsrute, og de skal forvente op mod halvanden times forlænget rejsetid.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ruten med grøn er den skiltede omkørsel, som bliver reguleret af Hjemmeværnet. Her skal man forvente op mod halvanden times forlænget rejsetid i ydertimerne på grund af kødannelser. Grafik: Vejdirektoratet
Ruten med grøn er den skiltede omkørsel, som bliver reguleret af Hjemmeværnet. Her skal man forvente op mod halvanden times forlænget rejsetid i ydertimerne på grund af kødannelser. Grafik: Vejdirektoratet

Kør uden om Odense
Hos Vejdirektoratet oplyser man, at målet er, at trafikken skal afvikles så glidende, som det kan lade sig gøre.

- Fynske Motorvej er en af vores mest trafikerede motorveje, så vi kan ikke undgå at komme til at genere trafikanterne, når vi nødtvunget spærrer den. Også selvom det er en weekend-aften og -nat. Der er desværre ikke andet at gøre end at spærre motorvejen, mens vi river broen ned, så nu gælder det om at afvikle trafikken så glidende som muligt på omkørselsruten, siger Robin Højen Madsen, projektleder i Vejdirektoratet, i pressemeddelelsen.

Han opfordrer trafikanter, der skal krydse Fyn i weekenden, til at forsøge at krydse strækningen uden for de tidspunkter, hvor arbejdet foregår.

- Vi vil opfordre trafikanterne, der skal forbi Odense på motorvej E20, til at køre før kl. 18 lørdag aften og efter kl. 9 søndag morgen. Omkørslen er ca. 7 kilometer længere og skal igennem 15 større kryds i Odense, og det skaber kødannelser, som kan give op mod halvanden times ekstra rejsetid, siger Robin Højen Madsen.

- Allerbedst er det, hvis man helt kan undgå at køre ud mellem klokken 18 og 9 - eller alternativt at køre en stor bue uden om Odense, siger han.

Spærret i syv måneder
Når den nuværende bro er revet ned, skal der bygges en ny. Mens det arbejde står på, bliver det nødvendigt at spærre Spedsbjergvej, som fører over motorvejen knap en kilometer øst for Odense V-tilkørslen. Vejdirektoratet forventer, at arbejdet med at bygge den ny bro vil vare cirka syv måneder.

Under spærringen af Spedsbjergvej skal trafikanterne benytte sig af en omkørselsrute for at komme over motorvejen.

Se også: Slip for rødt lys: Sådan skal bilister spare tid ved lyskryds


47 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere