Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Brugt gammel Nissan gemte milliondyr hemmelighed i tanken

Ulovligheder for flere millioner kroner var gemt af vejen i en beslaglagt bil, der endte på auktion i USA

Brugtvognsforhandleren ringede med det samme til politiet, da han fandt poserne i bilens tank. Arkivfoto: Colourbox
Brugtvognsforhandleren ringede med det samme til politiet, da han fandt poserne i bilens tank. Arkivfoto: Colourbox

En amerikansk brugtvognsforhandler fik for nylig en hel del mere, end han havde betalt for ved en bilauktion i byen Wichita, Kansas.

Her havde han købt brugte biler til sin forretning, ligesom han havde gjort så mange gange før. Men en hvid Nissan Altima skulle denne gang vise sig at gemme på en hemmelighed af den dyre slags.

- Bilen var fin, indtil den skulle testkøres. Vi opdagede, at der var et problem i brændstoftanken, siger bilhandleren Aymen Halak til den lokale tv-station KAKE og tilføjer:

- Jeg troede, den manglede brændstof. Så jeg købte en ny brændstofpumpe og tog tanken ned for at erstatte pumpen. Men så fandt jeg ud af, at den var proppet med stoffer, siger han.

Se også: Chauffør tog hurtig beslutning: Så blev milliondyre luksusbiler kvast

Bilen var tidligere beslaglagt
Aymen Halak tilkaldte straks politiet, som hurtigt kunne konstatere, at den var god nok. I tanken gemte der sig 27 poser med cirka 12 kilo metamfetamin og et halvt kilo heroin.

Samlet set skulle stofferne have en anslået gadeværdi på mellem 1,8 og 2,4 millioner kroner.

Selv om Halak måtte bruge det meste af sin arbejdsdag på at tale med politiet, er han ikke i tvivl om, at myndighederne måtte tilkaldes med det samme.

- Jeg tror, jeg gjorde det rigtige, siger han.

Politiets efterforskere arbejder ifølge tv-stationen nu sammen med auktionshuset, der solgte bilen til Aymen Halak, for at finde ud af hvem ejeren kunne være.

Ifølge den overraskede brugtvognsforhandler var bilen blevet beslaglagt, inden den røg på auktion.

Se også: Kina bygger ny motorvej, der kan oplade din elbil på farten

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen