Brugte elbiler bliver revet væk

Brugte el- og hybridbiler sælges hurtigere end andre brugte biler, viser opgørelse fra Bilbasen

- Det er positivt, der er interesse for de brugte elbiler, mener cheføkonom. Foto: Niels Hougaard/Ritzau Scanpix
- Det er positivt, der er interesse for de brugte elbiler, mener cheføkonom. Foto: Niels Hougaard/Ritzau Scanpix

Når man leder i salgsannoncerne på Bilbasen, forsvinder annoncerne med brugte el- og hybridbiler hurtigere end andre brugte biler. Det viser en gennemgang, som Bilbasen har lavet.

En brugt elbil af nyere model er i gennemsnit til salg i 15 dage på Bilbasens hjemmeside, mens det er 12 dage for hybridbiler.

Modsat er gennemsnittet for biler af andre typer til salg i 64 dage, før en køber slår til.

El- og hybridbiler er kommet i fokus, efter at deres udbredelse er blevet et nøgleelement i regeringens udspil til en klimaplan.

Hvis el- og hybridbiler skal have forbrugernes tillid, er salget af de brugte udgaver en god strømpil, forklarer cheføkonom hos Spar Nord Jens Nyholm:

- Et bilkøb er en af de største investeringer for danskerne og desuden en stor del af privatøkonomien, forklarer han.

- Derfor er det vigtigt for salget, at forbrugerne - og ikke mindst banker og andre finansieringspartnere - føler sig sikre på, at den nye elbils værdi ikke fordufter med det samme.

- Så det er positivt, at der allerede nu er interesse for de brugte elbiler, siger Jens Nyholm.

Ifølge Bilbasens markedsanalytiker, Jan Lang, er det ikke nemt at sammenligne på tværs af de senere år. Men han ser dog en klart stigende gensalgsværdi af elbilerne.

- Nye elbiler anses for at være en meget værdifast størrelse på niveau med hybridbiler og de meget klimavenlige benzinbiler, siger han.

- Den største udfordring mod en ny elbils værdi bliver ikke benzin- og dieselbiler som tidligere, men derimod nyere elbiler med ny teknologi og endnu bedre sikkerhed, siger Jan Lang.

Nedsættelsen af salgsprisen har i årevis været et mål for Tesla. Men den nye salgsstrategi kommer som en overraskelse for mange. Foto: AP Biler - 1. mar. 2019 - kl. 10:35 Stort prisfald på Teslaer efter butikslukninger

87 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere