Brutal racermotor, men: Kan kun køre 100.000 kilometer

V12-motoren i den nye Aston Martin Valkyrie har flere hestekræfter, end den kan holde til

V12-motoren yder 1014 hestekræfter og fortsætter helt op til 11.100 omdrejninger i minuttet. Foto: Aston Martin
V12-motoren yder 1014 hestekræfter og fortsætter helt op til 11.100 omdrejninger i minuttet. Foto: Aston Martin

Man ville formentlig hurtigt blive vist hen til døren, hvis man havde den med til en forelæsning på Københavns Universitet eller en morgensang på CBS.

Motoren i den nye Aston Martin Valkyrie er ikke for sarte sjæle. Designet er aggressivt og virkningerne brutale.

Specifikationerne viser, at vi har at gøre med en V12-motor på 6,5 liter, der vejer 206 kilo og har en motorstyrke på intet mindre end 1014 hestekræfter - uden brug af turbolader, vel at mærke. Læg dertil et drejningsmoment på 740 newtonmeter og en rotation, der rammer sit maksimum helt oppe ved 11.100 omdrejninger i minuttet.

Oveni det kommer motoren til at indgå i et batteridrevet hybridsystem, der kan booste muskelkraften yderligere. Detaljer herom er dog endnu ikke lagt frem.

Meget ulig dagens standard har motorbyggerne hos britiske Cosworth ikke brugt en turbolader til at booste motorens ydelse. Foto: Aston Martin
Meget ulig dagens standard har motorbyggerne hos britiske Cosworth ikke brugt en turbolader til at booste motorens ydelse. Foto: Aston Martin

Se også: Dieselgate fortsætter: Den første delstat sagsøger VW

Lev stærkt - dø ung
Syndighederne kommer dog også med en brist. Valkyrie-motoren har en bemærkelsesværdig kort levetid, og allerede efter 100.000 kilometer skal man regne med, at det er nødvendigt at få den udskiftet. Det skriver Road & Track.

- Det er ikke, fordi vi forventer, at motoren sprænger i luften efter 100.000 kilometer, men nogle af komponenterne vil være nedslidte, siger Bruce Wood, der er administrerende direktør hos den britiske motorfabrik Cosworth, til bilmagasinet.

Det er Cosworth, der i samarbejde med Red Bull og Aston Martin har produceret motoren.

Superbilen Aston Martin Valkyrie, som motoren skal ligge i, forventes klar i 2019 og vil blive bygget i 150 eksemplarer. Prisen forventes at komme til at ligge mellem 16 og 25 millioner kroner.

Se også: Får 840 hk: Russere vil genoplive klassisk Mustang med strøm

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen