Cabrioleter ved en fejl: Luksusbiler får flået toppen af under bro

Et halvt vognlæs firehjulstrækkere fra Range Rover og Jaguar måtte lade livet, da en lastbilchauffør tog chancen under en lav bro i Skotland

Mens lastbilen fint kunne gå under broen, var det en lidt anden sag for de fire biler over førerhuset. Foto: stuartcowperphotography.co.uk
Mens lastbilen fint kunne gå under broen, var det en lidt anden sag for de fire biler over førerhuset. Foto: stuartcowperphotography.co.uk

Det skulle være så moderne med en åben firehjulstrækker.

Britiske Land Rover bygger faktisk allerede en cabrioletudgave af sin Range Rover Evoque SUV, men bosserne på ledelsesgangen havde med stor sandsynlighed ikke forventet den pludselige udvidelse af modelprogrammet, der fandt sted i skotske Perth onsdag morgen.

Her kørte en uforvarende lastbilchauffør nemlig under en lav bro med anhængeren fyldt med spritnye firehjulstrækkere fra Range Rover og Jaguar. Resultatet var ødelæggende. Mens lastbilen fint kunne gå under broen, var det en lidt anden sag for de fire biler over førerhuset.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt SkyNews.

Mediet har været i kontakt med vidnet Elaine Page, der kom forbi i kølvandet på ulykken.

- Jeg stod ved indgangsdøren til togstationen i Perth, da jeg hørte en høj dundrende lyd af metal, der blev knust, siger hun til SkyNews.

(Artiklen fortsætter under opslagene)

Se også: Kørende sladrehanke får kniven: P-vagter må cykle

Biler for millioner
Værst gik det ud over den første bil - et grålakeret eksemplar af Land Rovers mest sportslige SUV, Range Rover Sport, der herhjemme begynder ved knap 1,3 millioner kroner. Her blev stort set hele den øverste del af bilen revet af ved sammenstødet med broen.

Bag den slap en hvid Jaguar F-Pace - prestigemærkets største SUV - heller ikke fra at blive skalperet til ukendelighed, mens de to bagerste Range Rovere nøjedes med at få udvidet soltaget en smule.

- Nogle af bilerne var stadig dækket i plastik, så de må have været ved at blive leveret, siger Gareth Ruddock, der kom forbi ulykkesstedet i kølvandet på hændelsen, til mediet STV.

Han tilføjer:

- De første par biler så ud til at være totalskadede, ellers skulle de i hvert fald genopbygges helt fra bunden.

Politiet oplyser til STV, at ingen kom noget til ved ulykken, der sendte vragdele ud over det meste af vejen. Broen slap også uskadt fra hændelsen.

Forbindelsen består af en række broer, kunstige øer og en tunnel. Det længste brostykke er 22,9 kilometer langt. Foto: Anthony Wallace/AP/Ritzau Scanpix Biler - 24. okt. 2018 - kl. 12:25 Verdens længste bro er åbnet: Gaber du tre gange går alarmen i gang

62 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere