Corvette forsvundet i brunt hul – nu genopbygger de klassiker

En national skat blev ødelagt, da et jordfaldshul opslugte et helt Corvette-museum – nu genopbygger Chevrolet en af klassiskerne

Denne Corvette er næsten vækket fra de døde, efter en tur i et dybt hul. (Foto: PR)
Denne Corvette er næsten vækket fra de døde, efter en tur i et dybt hul. (Foto: PR)

(Foto: PR)
(Foto: PR)

Der var national sørgedag i Bowling Green, Kentucky, onsdag den 12. februar, 2014. Kvart i seks den morgen åbnede et kæmpe brunt hul sig – lige under The National Corvette Museum. Hullet slugte otte historiske Corvette-modeller. Det lyder måske ikke som verdens vigtigste nyhed, men i Bowling Green er de kendt for én ting – Corvette, som alle bygges på en fabrik der, og derfor roterer hele byen om den amerikanske sportsvogn.

Se også: Tidskapslen: Super-Corvette fra 1990 har kun kørt 204 km

Nu, godt 16 måneder efter, har GM, som ejer både Chevrolet og Corvette, besluttet at genopbygge en af de opslugte biler. Og de har valgt en standard Corvette cabriolet fra 1992, men den har alligevel en speciel historie. Bilen er nemlig nr. 1.000.000 Corvette, og derfor kommer den nu under kærlig behandling hos GM's Mechanical Assembly Group i firmaets Design Center. Det er her, man normalt bygger prototyper, og det ville være nemt for holdet at bygge bilen op fra bunden igen, men i stedet har man valgt at redde alle de dele, man kan, for at bevare den historiske værdi.

(Foto: PR)
(Foto: PR)

Det brune hul
GM har allerede restaureret en Corvette, nemlig en prototype fra 2009 af den senere Corvette ZR1, også kendt som 'Blue Devil'. Den var tilbage i sin originale stand sidste efterår, for den havde kun fået mindre skader fra hullet.

Se også: Jordens dyreste Corvette?

Jordfaldshullet måler 13 gange 18 meter i bredden og ni meter i dybden. Det tog arbejdere to en halv måned at finde de to sidste biler, fordi de var begravet i jord.

20 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere