Dacia Logan falder igennem i crashtest

Dacia Logan får ikke mere end tre stjerner i Euro NCAP-crashtest – importøren mener stadig, den er bedre end brugt bil

Tre stjerner kan det blive til for Dacia Logan - men det er ikke godt nok , mener FDM Motor. (Foto: Euro NCAP)
Tre stjerner kan det blive til for Dacia Logan - men det er ikke godt nok , mener FDM Motor. (Foto: Euro NCAP)
Følg Biler

Der bliver snart stille i testhallerne hos Euro NCAP. Her plejer der ellers at være masser af larm og smadder, når de nyeste biler bliver sendt mod væggen. Og der er travlt, for inden sikkerhedsteknikerne går på juleferie, er der en hel bunke biler, der skal ødelægges. Næste år er der nemlig højere krav, så bilfabrikkerne presser på for at få deres bil igennem. En af dem er Dacia og deres Logan. Den har dog ikke klaret sig særlig imponerende.

Faktisk har den kun fået tre stjerner, og det gør, at FDM Motor ikke vil anbefale den. Det forklarer Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør for FDM's Motor.

- Selvom Dacia selv ikke lægger skjul på, at deres fokus ligger på en lav pris fremfor høj sikkerhed, må tre stjerner siges at være et skuffende resultat. Det er især fraværet af sikkerhedsudstyr, der trækker bilen ned. Her mangler Dacia Logan ganske enkelt basalt sikkerhedsudstyr som en fartbegrænser og selehusker på bagsæderne. Også resultatet i selve crashtesten er ringe. Sikkerhedsmæssigt er Dacia Logan dermed langt fra det niveau, man ellers finder i nye biler, og med kun tre stjerner er det ikke en bil, FDM anbefaler, udtaler Søren W. Rasmussen i en pressemeddelelse.

Tesla smadrer flot

Euro-krav
Hos Dacia Danmark indrømmer pressechef Søren Hyltoft, at man gerne ville have haft fire eller fem stjerner, og at man ikke kommer uden om de tre stjerner.

Vi fik fire stjerner sidste år med Sandero, og Logan er i princippet en stationcar-variant af denne bil.  Det, der er sket, er, at de har taget ny sikkerhedsting ind, som man får point for, som lane departure warning og emergency city brake, og det har vi ikke. Det havde vi ikke i Sandero sidste år, hvor den fik fire stjerner, og det kommer vi heller ikke til at få på Logan, forklarer Søren Hyltoft.

Bilen krøller voldsomt
Ifølge Søren W. Rasmussen fra Motor, var deformationen i karrosseriet meget kraftigt, hvilket betød, at testdukkerne blev udsat for store belastninger ved hoved, bryst, knæ og fødder. Dacia Logan er kun udstyret med fire airbags, hvilket er under standard, og tilmed fungerede de to sideairbags ikke optimalt.

Renault til surferen

Men Søren Hyltoft fra Dacia forklarer, at med en bil som Logan, der koster 115.000 kr., så skal den ses mere som en konkurrent til en brugt stationcar eller til en mindre ny bil, og så er sikkerheden mindst lige så god.

- Man skal se denne test i perspektiv til, at en brugt bil ville lande på samme karakter eller dårligere. Men vi ville da gerne have haft fire eller fem stjerner, men så var prisen anderledes. Dem, der køber en Logan, de kigger på brugte alternativer. Og vi har et produkt, der er mindst lige så godt, også fordi vi har helt nye dæk, nye bremser og tre års garanti.

 

 

 

 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun er dansk politiks nyeste protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind