Danmarks dyreste bøde-fælde: Nu er dommen faldet

Der er faldet dom i sagen, der er kaldt danmarkshistoriens største blitz-krig

Forsvarer Poul Bach var ikke tilfreds med dommen. Se også anklager Rikke Halds kommentarer til sagen længere nede på siden. Video: Kristian Hansen

Nu er dommene faldet i Retten i Lyngby mod de 14 bilister, der har forsøgt at kæmpe mod den fartbøde, som de har fået på Lyngby Omfartsvej og Helsingørmotorvejen i sommeren 2015.

- I alle 14 sager er anklagemyndighedens påstande taget til efterretning. Skiltningen var lovlig, siger dommeren og fortsætter:

- I alle tilfælde med betinget frakendelse af kørekortet er anklagemyndighedens påstande taget til efterretning, men i de to sager, hvor bilisterne har fået frakendt deres kørekort ubetinget, ændres det til betinget frakendelse, fordi de ikke opdagede, de var blevet blitzet to gange, forklarer dommeren.

Hør anklager Rikke Hald kommentere dommen her. Video: Kristian Hansen

Ingen af de 14 bilister var til stede i Retten i Lyngby for personligt at modtage dommen, så det er deres forsvarer, Poul Bach, der nu må overrække den nedslående besked.

Bilisterne har nu to ugers betænkningstid til at overveje, om de anker.

Se også: Dårlig skiltning på omstridt vej? Kan du se, hvad fartgrænsen er?

De 14 bilister var prøvesag for 170 yderligere, der havde samme ønske, nemlig at påvise, at skiltningen ved de to fartfælder i Nordsjælland var mangelfuld, og de dermed ikke havde mulighed for at undgå at få en stor bøde eller i værste fald at blive frakendt deres kørekort.

Se også: Politimand: Flere skilte hjalp ikke på hurtige bilister

Retten i Lyngby har brugt tre dage til at afhøre de 14 sigtede og de 14 færdselsbetjente, der hver har blitzet de pågældende bilister på forskellige dage i sommeren 2015.

Mandag den 23. janaur afgav den første tiltalte og den første politimand forklaring i Retten i Lyngby om skiltningen på Lyngby Omfartsvej i sommeren 2015.

- Skiltningen holder, vidnede politiassistenten, der forklarede, han tjekkede, at skiltningen var i orden, både før og efter han foretog fartkontrollen.

Se også: Bilist taget i omstridt fartfælde: Bøden er urimelig

Bilisten mente derimod, at der ikke var et skilt, der viste, at fartgrænsen på grund af vejarbejde var sat ned fra 90 kilometer i timen til 50 kilometer i timen.

- Jeg fik simpelthen et chok, da jeg fik brevet halvanden måned senere. Jeg ville aldrig lave en sådan overskridelse. Det er fuldstændig uretfærdigt og urimeligt, sagde den 55-årige kvindelige bilist, der blev målt til mindst 83 kilometer i timen på Lyngby Omfartsvej, og dermed står til en betinget frakendelse af kørekortet og en bøde på 5000 kroner.

Se også: Her er Danmarks dyreste bøde-fælde



På Lyngby Omfartsvej blev der udstedt mere end 5300 fartbøder i løbet af 14 kontroller i maj og juni 2015, og på Helsingørmotorvejen blev der sat Danmarksrekord, da der blev udstedt mere end 2.500 bøder på én enkelt dag - den 29. juli 2015, da Nordsjællands Politi afholdt 'blitz-krig'.

Foruden de i alt 184 bilister, som er gået med i sagen, er der altså et hav af andre bilister, der fik betinget frakendt deres kørekort på Lyngby Omfartsvej og Helsingørmotorvejen, som har valgt at betale bøden og gå til ny prøve.

Se også: Inger blev blitzet i fartkontrol: - Jeg føler mig en smule krænket

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen