Annonce:
Annonce:

Dansk-designet superbil var ejet af Steve Jobs: Særligt én detalje hadede Apple-bossen

Og faktisk kørte James Bond også i samme model

En detalje ved denne bil var angiveligt hadet af den tidligere ejer Steve Jobs. Foto: RM Sothebys
En detalje ved denne bil var angiveligt hadet af den tidligere ejer Steve Jobs. Foto: RM Sothebys
Annonce:
Følg Biler

Få personer kan siges at have haft større indflydelse på it-verdenen end amerikanske Steve Jobs, grundlæggeren af Apple og manden bag iPhonen, Macbook og iPaden.

Nu kan du blive ejer af en ret speciel bil, som den afdøde IT-pionér ejede fra år 2000 til år 2003 - en BMW Z8.

Hans tidligere sølvgrå BMW Z8 kommer nemlig til salg på en auktion hos RM Sothebys i New York først i november.

Sportsvognen var noget af det fedeste, BMW kunne præstere, da de sendte den smukke Z8'er med 400 hestekræfter på gaden omkring årtusindeskiftet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Linjerne til den smukke BMW Z8 har danske Henrik Fisker kreeret. Foto: RM Sothebys
Linjerne til den smukke BMW Z8 har danske Henrik Fisker kreeret. Foto: RM Sothebys

Designet kan vi takke den danske bildesigner Henrik Fisker for, da det er ham, der står bag linjerne på den lave sportsvogn.

Annonce:

Selv var Steve Jobs ikke nogen stor bilentusiast, men han blev ifølge RM Sothebys overbevist af en anden it-chef Larry Ellison, der var direktør i it-virksomheden Oracle, om, at han skulle købe en Z8. Og det gjorde Apple-bossen så, og valget faldt på en sølvgrå Z8 med sort interiør.

Steve Jobs fik bilen leveret i oktober 2000, inden den i år 2003 blev solgt videre til den nuværende ejer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Steve Jobs ejede sportsvognen fra 2000 til 2003, inden den nuværende ejer købte bilen. Foto: RM Sothebys
Steve Jobs ejede sportsvognen fra 2000 til 2003, inden den nuværende ejer købte bilen. Foto: RM Sothebys
 

Modellen har faktisk også optrådt som James Bonds foretrukne bil i 007-filmen 'The World is not Enough' med Pierce Brosnan i hovedrollen som agent Bond.

Voldsom 'Volvo': Svenskerne giver os 600 hk i elegant indpakning

Få kilometer
Nu er den bil, som Steve Jobs altså var første ejer af, så til salg hos RM Sothebys, der forventer at kunne få mellem 300.000 og 400.000 dollars for Z8'eren, hvilket svarer til mellem cirka 1,9 millioner og 2,5 millioner danske kroner.

Til den pris får næste ejer foruden en smuk sportsvogn med 400 hestekræfter og en verdensberømt tidligere ejer en bil, der kun har kørt knap 25.000 kilometer på de cirka 17 år, den har eksisteret.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den otte-cylindrede motor med 400 hk har kun kørt 25.000 kilometer. Foto: RM Sothebys
Den otte-cylindrede motor med 400 hk har kun kørt 25.000 kilometer. Foto: RM Sothebys

Annonce:

Meget af det originale udstyr følger stadig med bilen - blandt andet hard top-taget, servicehæftet, to nøgler, navigations cd'er og så desuden den originale Motorola-telefon, som fulgte med BMW Z8-biler.

En Motorola-telefon som Steve Jobs ifølge RM Sothebys ikke overraskende hadede...

(Artiklen fortsætter under billedet)

Denne Motorola-telefon hadede Steve Jobs - manden bag iPhonen - ifølge RM Sothebys. Foto: RM Sothebys
Denne Motorola-telefon hadede Steve Jobs - manden bag iPhonen - ifølge RM Sothebys. Foto: RM Sothebys
 

Kan du se den lyserøde kat i videoen? Så meget overser du ved at kigge på din mobil bag rattet

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mærsk har et rekordstort overskud, men betaler kun fire procent i skat. Ekstremt absurd

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: