Dansker købte den sidste Saab

Den sidste Saab, som er trillet ud af fabrikken i Stallbacka, er solgt til en dansker på auktion

Claus Spangaard foran sin nye bil - den er fem år gammel, men aldrig brugt - en Saab 9-3 Aero Sedan Turbo4. Foto: NEVS
Claus Spangaard foran sin nye bil - den er fem år gammel, men aldrig brugt - en Saab 9-3 Aero Sedan Turbo4. Foto: NEVS

Den allersidste Saab fra fabrikken i Stallbacka er solgt for 465.000 svenske kroner (324.098 kroner) på auktion.

I starten af november lød hammerslaget hos Bilweb Auktioner, og det var en dansker, som havde det højeste bud.

Se også: Allersidste Saab skal på auktion

Køberen fra Danmark hedder Claus Spangaard, og han besøgte 16. november Trollhättan for at hente sin bil og få en rundvisning på fabrikken, som i dag ejes af NEVS. I den forbindelse udtalte han sig således:

- Det er fantastisk. Det er en epoke, som er slut. Der kommer ikke flere, siger Claus Spangaard, der til daglig driver et mekanikerværksted i Hadsund.

Han ejer i forvejen to Saab-biler, og når det nu var den sidste Saab, syntes han godt, at han kunne købe en mere.

Se også: Nu tænder kineserne samlebåndet: Vil bygge 50.000 'gamle' Saab om året

- Det er vemodigt at se fabrikken ligge tom og øde hen. Men der er håb forude, hører vi. De kommer i gang igen, så det er dejligt, siger Claus Spangaard.

Pengene skal ifølge NEVS, som i dag ejer Saab, gå til deres bæredygtighedspris og Högskolan Väst, som forsker i bæredygtig transport.

Se også: Kulret med Sverige: Kina køber sig ind i endnu et bilmærke

- Det føles rigtig godt at vide, at pengene fra den sidste benzinbil fra Stallbacka nu går til at stimulere arbejdet mod et bæredygtigt samfund med nytænkende løsninger på mobilitet, siger Stefan Tilk, direktør i NEVS.

77 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere