Dansker smadrer Porsche: Koster 920.000 kr.

En danskleaset Porsche kørte galt på Nürburgring, og det kommer til at koste lejeren særdeles dyrt

Det var en bil ligesom denne, som en dansk person kørte galt i på Nordsløjfen i Tyskland. Foto: Porsche PR
Det var en bil ligesom denne, som en dansk person kørte galt i på Nordsløjfen i Tyskland. Foto: Porsche PR

Når man lige har fået nøglerne til sin spritnye leasede Porsche 911 GT2 RS, kan den 20,8 km lange ikoniske Nürburgring Nordsløjfe virke som en oplagt destination, når man gerne vil finde ud af, hvor hurtig sådan en sportsvogn i virkeligheden er.

Det var præcis, hvad en dansker satte kurs mod, da vedkommende tilbage i april 2018 havde fået nøglerne til sin nye lynhurtige Porsche, og herefter kørte til Nordsløjfen.

Det skriver Bil Magasinet, som er dykket ned i retsdokumenter fra sagen.

Til et såkaldt Touristenfahren-arrangement på den smukke racerbane gik det galt for den danske Porsche-chauffør, som kørte galt og ramte autoværnet.

Se også: Vil du have rendyrket køreglæde? Her er Lamborghinien til dig

Du kan se konsekvenserne af uheldet i Instagram-opslaget fra 'nurburgringlivepics' herunder.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Skaderne løb op i 855.512 kroner, men vedkommendes forsikringsselskab, TopDanmark, ville ikke dække skaden, fordi de sidestiller kørsel på Nürburgring med banekørsel, til trods for at banen under Touristenfahren-arrangementer faktisk betragtes som offentlig vej.

Porsche-chaufføren var derfor uenig i forsikringsselskabets konklusion, hvorfor vedkommende klagede over TopDanmarks afgørelse, og først 17. januar i år sluttede sagen.

Se også: Fantastiske oplevelser i 'Det Grønne Helvede'

Fik medhold
Ifølge Bil Magasinet blev sagen indbragt for Ankenævnet for Forsikring i 2019, og nævnet gav faktisk chaufføren medhold i, at TopDanmark skulle betale for skaderne på køretøjet og autoværnet.

Forsikringsselskabet gik videre med sagen og indbragte den for byretten i Glostrup, som netop har afsagt dom i sagen og givet TopDanmark medhold i, at chaufføren selv skal betale for skaderne.

Inklusive sagens omkostninger løber den voldsomme regning op på 920.512 kroner.

Fristen for at anke dommen til Landsretten er ikke udløbet, så det kan være, at sagen udvikler sig videre.

Herunder kan du se bilen på danske plader.

Se også: Hvad sker der her? Toyota afslører vild Yaris med 261 hk

181 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere