Danskerne bestiller færdselskontroller i stor stil

Borgere kan bestille en færdselskontrol hos politiet, og det har mange danskere valgt at gøre

Mange borgere vælger at benytte sig af muligheden for at bestille en færdselskontrol, og politiet oplever ordningen som 'meget populær'. Foto: Sebastian Buur Gunvald/Ritzau Scanpix
Mange borgere vælger at benytte sig af muligheden for at bestille en færdselskontrol, og politiet oplever ordningen som 'meget populær'. Foto: Sebastian Buur Gunvald/Ritzau Scanpix

- Vi oplever det som et meget, meget populært tiltag, og som noget at borgerne er glade for.

Sådan siger Christian Berthelsen, som er politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, til Ekstra Bladet.

Emnet er de færdselskontroller, som borgere kan bestille hos politiet, hvis borgeren oplever, at der køres for hurtigt på en strækning eller vurderer, at der er behov for en knallertkontrol.

- Nogle politikredse har haft det i længere tid og på hver sin måde i de enkelte kredse. Nu er ordningen blevet mere ensartet, siger Christian Berthelsen.

Se også: Opsang til bilister: 'Drop undskyldningerne!'

I 2019 har politiet til og med 28. august modtaget og registreret 4572 bestillinger af færdselskontroller.

- Befolkningen får en oplevelse af at blive hørt af politiet. Politiet tager ens henvendelse seriøst. Uanset om henvendelsen munder ud i en hastighedskontrol, så får alle svar. Hvis ikke henvendelsen ender med en kontrol, så får man en begrundelse på hvorfor, siger Christian Berthelsen.

Et skøn
Når en borger henvender sig, er det op til politiet at vurdere, om anmodningen skal munde ud i en konkret færdselskontrol.

Mange ting spiller ind, og Christian Berthelsen kan ikke pege på noget konkret, som er udslagsgivende.

- Man prioriterer ud fra ressourcer, og det er skøn fra sag til sag, hvad der er afgørende. Vi kan f.eks. køre ud og sætte en fartkontrol op, hvis det er hastighed, som borgeren har henvendt sig om. Så ser vi på, hvor mange der kører for stærkt på et givent tidspunkt, og så kan det være, vi kører ud og laver flere kontroller efterfølgende, eller det kan være, det bliver ved den ene, siger han.

Bestillingerne foregår enten over telefon til den enkelte politikreds eller ved at udfylde en ansøgning på politi.dk.

Se også: Færdselssynder prøvede 'smart' trick på politiet: Blev anholdt

83 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere