Danskerne er vilde med deres biler

FDM's AutoIndex viser, at danskerne er gladere for deres biler i år end nogensinde før – men BMW er det mærke, som vi er gladest for

BMW er for fjerde år i træk det bilmærke, som danskerne er mest tilfredse med. Men det er ikke kun BMW, som gør det godt – generelt stiger tilfredsheden. (Foto: BMW)
BMW er for fjerde år i træk det bilmærke, som danskerne er mest tilfredse med. Men det er ikke kun BMW, som gør det godt – generelt stiger tilfredsheden. (Foto: BMW)

For fjerde år i træk er BMW det mærke, som danske ejere er mest tilfredse med. Det viser FDM's undersøgelse, AutoIndex. Det er 13. gang, FDM beder bilejerne vurdere tilfredsheden med deres bil, og overraskende bliver tilfredsheden ved med at stige, så 2015 er højere end nogensinde. I gennemsnit er den samlede tilfredshed steget med 1,7 procent i forhold til sidste år.

Se også: Kvalitets-chef hos Fiat søger 'andre interesser'

- Spørger man bilejerne, er der ikke mange fingre at sætte på BMW. Ikke bare kvaliteten er i top, men man har også formået at højne oplevelsen på værkstedet og hos forhandleren, hvilket altså er med til at gøre BMW-ejerne de mest tilfredse bilejere, siger Motors chefredaktør, Bo Christian Koch.

Fiat på sidstepladsen
Efterfulgt af BMW kommer Mercedes-Benz og Audi, som har byttet plads i forhold til sidste års undersøgelse. På fjerdepladsen finder vi Toyota. Overraskende finder vi Alfa Romeo på en niendeplads, hvilket betyder, at mærket klarer sig bedre end gennemsnittet. Det er lidt specielt, for i årets AutoIndex indtager Fiat, som jo ejer Alfa Romeo og handles gennem samme forhandlere, sidstepladsen blandt de i alt 22 bilmærker, der er med i undersøgelsen.

Se også: Importør køber sløje biler tilbage

Mere end 31.000 danske privatbilejere har deltaget i AutoIndex, hvor de har svaret på næsten 120 spørgsmål om deres bil. I det samlede svar vægtes bilens kvaliteter med 40 procent, mens vurderingen af værksted, forhandler og loyalitet over for mærket vægtes med hver 20 procent.

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere