Annonce:
Annonce:

Danskerne gik amok: Købte ny bil hvert 25. sekund

Der blev købt biler som aldrig før

Torsdag 17. december blev der købt biler som aldrig før, og denne model er december måneds mest populære. Arkivfoto: Lars Krogsgaard
Torsdag 17. december blev der købt biler som aldrig før, og denne model er december måneds mest populære. Arkivfoto: Lars Krogsgaard
Annonce:
Følg Biler

Torsdag 17. december blev der sat ny rekord for bilsalget i Danmark. Her blev der i gennemsnit indregistreret en ny bil hvert 25. sekund, da i alt 3881 nye personbiler fik nummerplader på i løbet af dagen.

Det oplyser De Danske Bilimportører.

Og hvorfor så lige det? Det skyldes, at torsdag 17. december var sidste chance for at indregistrere biler med den gamle registreringsafgift.

- I går (torsdag, red.) var der nogen, der benyttede lejligheden til at købe en ny bil med gamle afgifter, da det var sidste chance, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører, i en pressemeddelelse.

Trods det tårnhøje bilsalg på denne dag vil det generelle bilsalg for 2020 ikke nå samme højder som sidste års salg.

- Coronakrisen kommer samlet set til at betyde en tilbagegang for 2020, siger Mads Rørvig

Annonce:

Ifølge den politiske aftale om nye bilafgifter træder de nye afgifter i kraft fredag 18. december. Dog afventer lovbehandlingen i Folketinget.

Danskerne jagter brugte elbiler

Populære elbiler
Tallene for salget for hele december måned til og med 17. december viser, at især en bestemt elbil har været det foretrukne valg blandt bilkøberne.

Således stryger Tesla Model 3 i den pågældende periode ind som nummer et på salgslisten med indtil videre 824 nye eksemplarer.

Hvordan resten af salget fordeler sig på de 10 mest populære bilmodeller, kan du se i faktaboksen herunder.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

De mest populære bilmodeller i december

De 10 mest populære bilmodeller i december til og med 17. december
1. Tesla Model 3 - 824 solgte eksemplarer

2. Peugeot 3008 - 502 solgte eksemplarer

3. Seat Leon - 489 solgte eksemplarer

4. Toyota Aygo - 445 solgte eksemplarer

5. Peugeot 208 - 444 solgte eksemplarer

6. Volkswagen Up! - 438 solgte eksemplarer

7. Ford Kuga - 431 solgte eksemplarer

8. Renault Clio - 411 solgte eksemplarer

9. BMW 3-serie - 394 solgte eksemplarer

10. Citroën C1 - 385 solgte eksemplarer

Kilde: De Danske Bilimportører

De nye bilafgifter betyder blandt andet, at dyrere elbiler står til at stige i pris på grund af højere afgifter, mens også visse hybridbiler vil stige i pris.

Den store oversigt: Disse elbiler bør du kigge på

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: