Danskerne har aldrig ejet så mange biler - og denne er vores favorit

Den danske bilpark har for nylig rundet et skarpt hjørne, så der nu er næsten halvt så mange biler i Danmark, som der er danskere

På 22 år er antallet af biler på de danske veje steget med en million. Arkivfoto: Jens Dresling
På 22 år er antallet af biler på de danske veje steget med en million. Arkivfoto: Jens Dresling

Jævnligt får vi at vide, at bilerne bringer meget dårligdom med sig. At de ødelægger Jordens skrøbelige økosystem, er skyld i talrige dødsfald hvert eneste år og i sidste ende betyder, at det ikke kun er jorden, der er giftig, men også luften, når vores børn leger på træstubbe i det fri.

Ikke destro mindre vælger mange danskere tilsyneladende at hilse kendsgerningerne velkomne med et solidt tryk på gaspedalen i deres nyerhvervede bil. Det viser nye tal fra Bilstatistik.dk, som bilistorganisationen FDM har fået adgang til.

31. marts var der 3.002.889 biler i Danmark, og den samlede danske vognpark har derfor rundet et skarpt hjørne i dansk bilhistorie. Af de 3 millioner biler er lidt over 2,5 millioner indregistrerede som personbiler.

Det sker ifølge bilistorganisationen som et resultat af, at salget af nye biler er større end antallet af biler, der bliver kørt til skrot eller eksporteret.

Se også: Tyske bilfabrikker lover at købe dieselbilen tilbage, hvis den forbydes

Tidligere favorit har mistet status
Danskerne er ifølge tallene fra Bilstatistik.dk gladest for Volkswagen. Der kører i øjeblikket cirka 365.000 biler med VW-mærket i fronten rundt på vejene.

Herefter følger Peugeot med 272.000 og Toyota med 264.000. Opel, der hittede mest blandt danskerne tilbage i 1997, er i dag faldet til en 6. plads.

Danskernes foretrukne bilmærker i 2018

  1. VW: 364.955
  2. Peugeot: 272.389
  3. Toyota: 264.424
  4. Ford: 242.599
  5. Citroën: 194067
  6. Opel: 163.075
  7. Skoda: 148.038
  8. Renault: 133.160
  9. Suzuki: 132.316
  10. Mercedes-Benz: 120.355

Kilde: FDM, Bilstatistik.dk

Trods den nye milepæl har Danmark dog stadig færre biler pr. indbygger sammenlignet med de lande, vi ellers sammenligner os med. Ifølge FDM er der i øjeblikket 420 personbiler pr. 1000 danskere, mens det i både Norge og Sverige ligger omkring 500.

Det er 22 år siden, vi rundede 2 millioner biler i Danmark, og det er dermed gået lidt hurtigere mod de 3 millioner biler, end det gjorde tidligere. Det tog således 29 år at nå fra 1 til 2 millioner biler.

I slutningen af 60'erne, lige inden danskerne for alvor begyndte at gå på barrikaderne for større miljøhensyn, var det kun én ud af fem danskere, der havde bil. Selv om indbyggertallet også er steget, er der altså sket en markant forøgelse af danskernes vognpark siden.

Se også: Farvel til grønt image: Så langt skal elbilen køre, før den slår diesel

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen