Danskerne har talt: Afgiftssystemet er urimeligt!

Langt de fleste danskere mener, at det nuværende afgiftssystem er urimeligt - og de har en løsning klar

Der er ikke stor tilfredshed med de nuværende bilafgifter blandt danskerne, så eventuelle ændringer vil være kærkomne. Foto: /ritzau/Torben Selnæs Markussen
Der er ikke stor tilfredshed med de nuværende bilafgifter blandt danskerne, så eventuelle ændringer vil være kærkomne. Foto: /ritzau/Torben Selnæs Markussen

Meget peger i retning af, at vi får en ændring af registreringsafgiften på biler herhjemme. Regeringen vil sænke afgiften, mens flere partier vil have en teknisk baseret afgift.

Uanset udfaldet er en ændring på høje tide, lyder det fra danskerne.

Det viser en Epinion-undersøgelse lavet for sælgernes fagforening Business Danmark.

I undersøgelsen svarer 61 procent af danskerne, at den nuværende registreringsafgift er urimelig. Kun 13 procent mener, den er rimelig.

- Vi må konstatere, at en stor del af den danske befolkning er træt af de nuværende registreringsafgifter. Det er muligt, at nogle vil have sat dem op. Og det er muligt, at nogle er kede af den stedmoderlige behandling, man har givet elbiler og hybridbiler i afgiftssystemet, siger Jens Neustrup Simonsen, formand for Business Danmark.

- Men konklusionen er, at danskerne mener, at det er på høje tid, at vi får nogle rimelige afgifter på biler i Danmark, lyder det fra ham.

Biler - 6. sep. 2017 - kl. 19:29 Crashtest afslører: Du kan ikke nøjes med at kigge på stjerner

Teknisk baseret
Hvad er så den rigtige løsning på spørgsmålet om fremtidens registreringsafgift?

Ja, hvis man spørger De Danske Bilimportører og flere partier i Folketinget, er løsningen en teknisk baseret afgift, hvor afgiften modsat i dag, hvor den beregnes ud fra bilens værdi, udregnes ud fra tekniske parametre som CO2-udslip og vægt.

Den løsning er et flertal af danskerne tilhængere af, viser undersøgelsen fra Epinion for Business Danmark.

Således er det kun 14 procent af danskerne, der bakker op om det nuværende system, hvor de billigste biler har den laveste afgift og de dyreste biler den højeste.

Derimod ser 65 procent af danskerne gerne, at registreringsafgiften baseres på tekniske kriterier som miljøvenlighed og sikkerhedsstandarder.

- Jeg synes, at politikerne skal tage danskerne med på råd i denne sag. Vi har brug for en lavere afgift, der kan være med til at få grønnere og mere sikre biler på de danske veje, lyder det fra Jens Neustrup Simonsen.

- Derfor bakker vi op om en teknisk afgift. Det vil også komme el- og hybridbilerne til gode, siger han.

Tidligere på ugen sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Berlingske, at han ser voldsomme udfordringer ved en teknisk baseret afgift, hvorfor der altså kan være lange udsigter til, at flertallet af danskerne får deres vilje.

- Det er min kedelige pligt at sige, at billedet af, at man med en snuptagsløsning kan omlægge vores registreringsafgift til en teknisk afgift, så alle bliver glade, er et fortegnet og forkert billede, lød det fra Karsten Lauritzen til Berlingske.

Hvad mener du?

Hvilken type af registreringafgift skal vi have i Danmark?

Se resultat

Hvilken type af registreringafgift skal vi have i Danmark?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Se også: Midt i forhandlinger om bilpriser: Danskerne køber færre biler

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen