Danskerne køber mange af disse biler: Nu falder denne model i pris

Hyundai sænker prisen på Ioniq-modellen, som både kan fås som ren elbil og som plug-in hybrid

Hyundai-modellen Ioniq falder nu med 30.000 kr. i pris, uanset om man vælger den som elbil eller plug-in hybrid. Foto: Hyundai
Hyundai-modellen Ioniq falder nu med 30.000 kr. i pris, uanset om man vælger den som elbil eller plug-in hybrid. Foto: Hyundai

Der er kommet skub på salget af grønne biler. I årets første måned var næsten 20 procent af alle nye solgte biler enten plug-in hybrider eller elbiler. I samme måned året før udgjorde modellerne samlet syv procent af salget.

Hos Hyundai vil man gerne sælge endnu flere plug-in hybrider og elbiler, og derfor har Hyundai Danmark nu sat prisen ned med 30.000 kr. på modellen Ioniq. Uanset om man vælger den som elbil eller plug-in hybrid, starter prisen derfor nu fra 229.995 kr.

Det oplyser Hyundai Danmark i en pressemeddelelse.

- Vi vil gerne gøre det nemt og tilgængeligt for danskerne at vælge el, og derfor satser vi stort på de grønne modeller i år. I løbet af året kommer vi til at byde velkommen til flere både nye og faceliftede elmodeller, blandt andet den helt nye Ioniq 5, som forventes til  Danmark til sommer, siger Annegrethe Skovby, pressechef for Hyundai Danmark.

Du bør især gå efter de små mikrobiler for at få mest bil for pengene. Foto: Peugeot Biler Bil på budget: Så meget bil får du for 25.000 kr.

Kona er mere eftertragtet
Den 100 procent elektriske udgave af Hyundai Ioniq har en officiel rækkevidde på 311 km. Tidligere kostede modellen fra 259.995 kr., men kan altså nu fås ned til 229.995 kr.

Vil man have plug-in hybridversionen er rækkevidden på el op til 52 km, og også her starter prisen nu fra 229.995 kr.

Selvom prisen nu falder på Ioniq-modellen, er det normalt en anden Hyundai-model, som er populær blandt de danske forbrugere. I fjor blev elbilen Hyundai Kona den tredjemest solgte elbil med 1160 eksemplarer, og Hyundai Ioniq kom slet ikke ind i top 10. Nu er spørgsmålet, om de nye lavere priser kan ændre på det.

Giver det mening for dig at købe en elbil? Se her om du får opfyldt dine behov i forskellige prisklasser. Fotocollage: Jens Dresling, Renault, Porsche, Kia, Niels Friis, Lars Krogsgaard Forbrug Så lang rækkevidde får du på de 10 mest solgte elbiler

0 kommentarer
Vis kommentarer