Danskerne tøver med at købe elbil: - Prisen er den allerstørste barriere

Blandt andet prisen er med til at holde mange danskere fra at købe elbil

Flere ladestandere er et af de tiltag, der kan få flere danskere til at vælge en elbil, viser ny undersøgelse. Foto: Casper Dalhoff
Flere ladestandere er et af de tiltag, der kan få flere danskere til at vælge en elbil, viser ny undersøgelse. Foto: Casper Dalhoff

Rigtig mange danskere kan godt forestille sig at investere i en elbil. Det kræver bare, at priserne sættes ned, og at opladningsmulighederne forbedres.

Det er konklusionen i en ny befolkningsundersøgelse foretaget af Yougov for Tekniq Arbejdsgiverne blandt 2000 danskere, som er blevet spurgt, om de kunne finde på at købe en elbil.

Det oplyser Tekniq Arbejdsgiverne i en pressemeddelelse.

Selv om der i januar i år er blevet solgt 530 elbiler mod 258 elbiler i januar 2019, så udgør de 530 nye elbiler på danske veje stadig kun en forsvindende lille procentdel af det samlede bilsalg i januar måned i år på i alt 18.761 biler.

Men det er altså ikke interessen for elbiler, som det kniber med hos de danske forbrugere.

Undersøgelsen viser, at rigtig mange danskere er klar til at købe en elbil.

Det er dog kun 14 procent, der er villige til at gøre det, som situationen er lige nu. 40 procent vil vente, til elbilerne bliver billigere, og 31 procent til det bliver lettere at lade bilerne op. De adspurgte har kunnet markere flere svar.

- Det understreger det budskab, vi tidligere har været fremme med – nemlig at der er brug for at øge antallet af opstillede ladestandere markant – både ved motorveje og ude i kommunerne – hvis vi for alvor skal have vækket danskernes lyst til at købe en elbil, siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i Tekniq Arbejdsgiverne, i pressemeddelelsen.

Se også: Markant fald: Danskerne har købt færre nye biler

Artiklen fortsætter under grafikken ...

Grafik: Tekniq Arbejdsgiverne
Grafik: Tekniq Arbejdsgiverne
 

Ladestandere er afgørende
I undersøgelsen er respondenterne desuden blevet spurgt til, i hvor høj grad det ville have betydning for den enkeltes lyst til at købe elbil, hvis der blev opsat flere ladestandere.

16 procent svarer, at det i høj grad ville have betydning, hvis flere ladestandere blev stillet op. 8 procent svarer 'i meget høj grad', mens 37 procent tilkendegiver, at det i nogen grad vil have betydning.

- Vores undersøgelse viser derudover, at adgangen til flere offentligt tilgængelige ladestandere også er en meget vigtig motivationsfaktor for de danskere, der overvejer, om det er tid til at skifte til en elbil. 61 procent svarer i vores undersøgelse, at det i nogen eller høj grad ville have betydning for deres lyst til at købe en elbil. Derfor er det et område, som bør få en helt central rolle i de kommende års indsats på elbilområdet, siger Simon O. Rasmussen.

Artiklen fortsætter under grafikken ...

Grafik: Tekniq Arbejdsgiverne
Grafik: Tekniq Arbejdsgiverne
 

- Elbilerne er dyre nok i forvejen. 44 procent svarer da også i vores undersøgelse, at netop prisen er den allerstørste barriere for deres lyst til at anskaffe en elbil. Så hvis politikerne vil tage deres egne grønne ambitioner alvorligt, så er hele afgiftssystemet også noget, de bør overveje grundigt, siger han.

Se også: Nu kan denne elbil lade markant hurtigere: Men prisen stiger

173 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere