De fleste trafikanter på Storebæltsbroen er fra hovedstaden

Til gengæld er det sjældent, at det er en nordjyde, der krydser broen

Især bilister fra Region Hovedstaden er vilde med at krydse Storebæltsbroen, viser nye statistikker. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Især bilister fra Region Hovedstaden er vilde med at krydse Storebæltsbroen, viser nye statistikker. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Er de, der bor tættest på Storebæltsbroen også dem, der oftest krydser broen i bil?

Nej, faktisk ikke.

Nye tal fra Sund & Bælt viser, at de flittigste bilister til at krydse Storebæltsbroen kommer fra Region Hovedstaden.

Det oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Således kommer 22 procent af de krydsende bilister fra Region Hovedstaden. 18 procent kommer fra Region Syddanmark, hvoraf de 13 procent er bilister fra Fyn.

Kun to procent af de bilister, der krydser Storebæltsbroen, kommer fra Region Nordjylland.

Artiklen fortsætter under grafikken ...

Således er den geografiske fordeling af de bilister, der krydser Storebæltsbroen. Grafik: Sund & Bælt
Således er den geografiske fordeling af de bilister, der krydser Storebæltsbroen. Grafik: Sund & Bælt

- Det er interessant at se, at kunderne geografisk fordeler sig nogenlunde ligeligt hhv. øst og vest for Storebælt. Det fastslår, at Storebæltsbroen har en enorm betydning for hele det danske samfund, da den udgør en trafikal livsnerve mellem Øst- og Vestdanmark, siger Camilla Riff Brems, analysechef i Sund & Bælt, i pressemeddelelsen.

Se også: Efter eksplosion: Alle tankstationer lukket for brintbiler

Markant mere trafik
Fredag 14. juni er det 21 år siden, at H. M. Dronning Margrethe 2. Storebæltsbroen for biltrafik.

Få år inden åbningen var der imidlertid ikke begejstring for den kommende forbindelse. Så sent som i 1997, et år før vejdelen åbnede, var kun godt en fjerdedel af danskerne tilhængere af broen.

Men her 21 år senere viser tallene, at broen er en gigantisk trafikal succes.

I dag kører flere end 35.000 køretøjer over Storebæltsbroen om dagen.

Det er 5 gange så meget, som da broen åbnede, og trafikudviklingen ventes af fortsætte. På de travleste dage kan trafikken komme op over 50.000 køretøjer.

Til sammenligning blev der i gennemsnit i 1997, som var det sidste hele år med færgedrift, transporteret ca. 8.200 køretøjer over Storebælt.

Tallene viser samtidig, at 45 procent af kunderne på Storebælt i 2019 er fritidskunder, mens 25 procent er erhvervskunder og 6 procent pendlere. De resterende 24 procent er kort- og kontantkunder.

Se også: Cirka tre procent af nye biler er el- eller pluginhybridbiler

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere