De skal lære unge om færdselsloven: Har ikke selv styr på reglerne

Elever har blandt andet kørt rundt i en bil, der ikke var godkendt som køreskolebil

Ikke alle køreskoler har styr på reglerne, når de uddanner køreskoleelever. Foto: Colourbox
Ikke alle køreskoler har styr på reglerne, når de uddanner køreskoleelever. Foto: Colourbox

Har køreskolerne fuldstændig styr på reglerne, når de lærer unge mennesker om færdselsloven, mens de unge tager kørekort?

Nej, ikke nødvendigvis.

I sidste uge havde 26 skolevogne og et køreteknisk anlæg i det østjyske besøg af Østjyllands Politi, som var på kontrol.

Formålet med kontrollen var at sikre, at køreskolerne lever op til de, de skal, i undervisningen af elever.

Østjyllands Politi foretog kontrollen i uge 45 sammen med de øvrige politikredse i Jylland og på Fyn.

I Østjyllands politikreds blev blandt andet skolevognene kontrolleret for at undersøge, om elevens undervisningsplan var udfyldt, og om bilen og udstyret var, som det skulle være.

Resultatet er, at der i alt blev givet 18 påtaler og 10 sigtelser for at overtræde reglerne alene i Østjyllands politikreds.

Se også: Test dig selv: Kan du bestå teoriprøven

Blandt andet har der været tilfælde, hvor en bil ikke var godkendt som skolevogn, og tilfælde hvor den praktiske køreundervisning af en elev var begyndt, før der var lavet en lektionsplan.

- Køreskolerne har haft meget at se til det seneste år. Antallet af elever er steget med de nye regler om kørekort til 17-årige, og det giver helt naturligt et øget pres i hverdagen for at få styr på alle de formaliteter, der følger med, når man driver en køreskole, siger Jeppe James Olsen, leder af færdselspolitiet i Østjyllands Politi.

- Derfor har vi været på besøg og vejledt, hvor der har været tvivl, og givet påtaler og sigtelser, hvor der har været overtrædelser af reglerne, siger han.

Reglerne om kørekort til 17-årige trådte i kraft 1. januar i år. Det alene har til og med september givet et optag på hele 2.232 17-årige elever i Østjyllands politikreds.

Se også: Her er de mest irriterende vaner i trafikken: Hvilke har du selv?

Bedre i andre politikredse
Mens der altså ikke er fuldstændig styr på reglerne blandt køreskolerne i det østjyske, ser det bedre ud i flere af de andre politikredse på i Jylland og på Fyn. 

Blandt andet i Sydøstjyllands politikreds, hvor politiet kun fandt enkelte forhold, som gav anledning til påtale, uden at de dog medførte sigtelse.

- Alt i alt har vi haft en meget tilfredsstillende kontrol, som blev vel modtaget af de kørelærere, der blev standset og kontrolleret, siger Verner Pedersen, vicepolitiinspektør og leder af Hunde- og Færdselscentret i Sydøstjyllands Politi.

Samme gør sig gældende på Fyn, hvor politiet kunne nøjes med at give en påtale.

- Det betyder, at vi her i politikredsen har nogle køreskoler, hvor eleverne faktisk lærer det, de skal under betryggende forhold. Det er selvfølgelig vigtigt, hvis de skal blive gode trafikanter, siger vicepolitiinspektør Richardt Jakobsen, leder af Færdselsafdelingen i Fyns Politi.

Se også: Charlottes elskede VW blev stjålet: Et opslag på facebook fik 'hende' hjem

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen