Den ene Volvo til den anden: - Det er glat!

I fremtiden skal en Volvo kunne fortælle en anden Volvo, hvis der er glat på vejen eller farlige situationer

I det øjeblik en Volvo tænder advarselsblinket, sender Hazard Light Alert systemet et signal til alle Volvoer, der befinder sig i nærheden, og som har adgang til skytjenesten. Foto: Volvo
I det øjeblik en Volvo tænder advarselsblinket, sender Hazard Light Alert systemet et signal til alle Volvoer, der befinder sig i nærheden, og som har adgang til skytjenesten. Foto: Volvo

Kører du i fremtiden i en Volvo, kan scenariet opstå, at din bil fra en anden Volvo, som kører i nærheden, får besked om, at der er glat på vejen forude.

Hazard Light Alert and Slippery Road Alert, som systemet hedder, blev introduceret første gang i 2016 i Sverige og Norge på Volvos biler i 90-serien, og nu får også de øvrige europæiske Volvo-ejere adgang til systemet. Det oplyser Volvo i en pressemeddelelse.

Se også: Kørt 1,2 millioner kilometer: Så hård er ny udgave af Defender

Systemet bliver standardudstyr på alle nye Volvoer fra modelår 2020 (produktion fra uge 20 i år), og det kan eftermonteres på visse ældre modeller.

- At biler deler sikkerhedsdata med hinanden kan være med til at undgå uheld, siger Malin Ekholm, chef for Volvo Cars Safety Centre, i pressemeddelelsen.

- Volvo-ejere bidrager til at gøre vejene mere sikre for andre bilister, der har adgang til informationerne. Samtidig drager de også fordel af tidlige advarsler om mulige risici på vejen forude, siger han.

Tilpasse hastigheden
Hos Volvo understreger de, at systemet øger bilisters mulighed for at tilpasse deres fart til den trafikale situation, som er på vejen.

'Ved at advare om farlige situationer forude og gøre det muligt for bilister i god tid at tilpasse hastigheden kan tilsluttede sikkerhedsteknologier understøtte bedre føreradfærd og give trafiksikkerheden et løft,' lyder det i pressemeddelelsen.

Volvo sender samtidig en opfordring til bilindustrien om, at andre mærker går med til at dele anonymiserede trafiksikkerhedsdata på tværs af bilmærker, så en Volvo ikke kun advarer en Volvo.

'Når realtids-data deles, kan det booste den overordnede trafiksikkerhed, og jo flere biler, der er tilsluttede, jo bedre fungerer det,' skriver Volvo.

Sådan fungerer det
I det øjeblik en Volvo tænder advarselsblinket, sender Hazard Light Alert systemet et signal til alle Volvoer, der befinder sig i nærheden, og som har adgang til skytjenesten. Derved bliver førerne advaret.

Se også: Rod med tallene: Endnu en bilgigant i søgelyset i USA

Slippery Road Alert gør føreren mere opmærksom på både vejforhold her og nu og forhold på vejen længere fremme ved at indsamle anonym information om vejbanen fra biler forude og advare førere, der nærmer sig et område, hvor vejbanen er glat.

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere