Den kan blive din: John Lennons bil sat til salg

Det er anden gang, at bilen er sat til salg. Sidste gang var der ingen, der bød nok

Bilen startede som rustvogn, men senere blev den købt af en ægte verdensstjerne. Foto: Barrett Jackson
Bilen startede som rustvogn, men senere blev den købt af en ægte verdensstjerne. Foto: Barrett Jackson

En bil med en god historie kan være en del dyrere, end en man lige har hentet fra fabrikken. Det ses gang på gang, når store stjerners biler går til store millionbeløb.

Derfor kan vi også godt regne med, at denne bil bliver en af de dyre, for udover at have været ejet af en sand verdensstjerne, så følger der også en god historie med.

Det drejer sig om en 1956 Austin Princess, der startede sit liv som rustvogn, og senere blev købt af ingen andre end John Lennon i 1971. Den medvirker også i dokumentarfilmen Imagine.

Se også: Ikke bange for Trump: BMW bygger fabrik i Mexico

Den gamle rustvogn har blandt andet optrådt i dokumentarfilmen Imagine. Foto: Barrett Jackson
Den gamle rustvogn har blandt andet optrådt i dokumentarfilmen Imagine. Foto: Barrett Jackson
 

Speciallavet
Lennon var dog ikke tilfreds med bilen, og kort efter at de var færdige med at filme, fik han den ombygget, hvor der blandt andet blev indsat en række flysæder, der er fuldt udstyret med askebægre.

Bilen, der er sat til salg på auktionshuset Barrett Jackson har ikke en fast pris eller så meget som en vurdering, men det betyder ikke, at ejerne ikke ved, hvad de vil have for den. Da den sidst var til salg i efteråret blev der ikke budt tilstrækkeligt for den, så en potentiel køber skal nok regne med at skulle til lommerne for at få råd til den legendariske sangers bil.

Der medfølger registreringsdokumenter, der er underskrevet af Lennon selv, til at bevise bilens ægthed, og den er for nylig blevet renoveret til nærmest ny tilstand.

Motoren er en 4.0-liters, der kan yde 125 hestekræfter.

Hvis du vil have fingre i Beetlens bil, så er der mulighed for at byde online på en bil, der er en lille del af historien om John Lennon.

Se også: Slut med særbehandling: Lovforslag vil forhindre bilfirmaer i at snyde i test

Bilen er ombygget efter John Lennons idéer. Foto: Barrett Jackson
Bilen er ombygget efter John Lennons idéer. Foto: Barrett Jackson

Motoren yder 125 hestekræfter. Foto: Barrett Jackson
Motoren yder 125 hestekræfter. Foto: Barrett Jackson
 

22 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere