Den ultimative Porsche?

Porsche er klar med en særlig version af Cayman

Den nye Cayman GT4 RS kan meget vel blive den mest potente Porsche til gadebrug. Foto: Porsche
Den nye Cayman GT4 RS kan meget vel blive den mest potente Porsche til gadebrug. Foto: Porsche
Følg Biler

En Porsche skal pr. definition være fed, sjov og en lille smule frygtindgydende at køre i, så når Porsche lancerer en særlig letvægtsudgave af den nuværende Cayman, der af mange regnes for at være den mest velkørende Porsche-model, så nærmer vi os, at bilen kan blive den fedeste køreoplevelse i Porsches historie.

Porsche Cayman GT4 RS hedder den nye model, som er udviklet til at være en dedikeret 'drivers car'.

GT4 RS er en letvægtskonstruktion med et særligt chassis, så vægten lander på 1495 kg. Dertil har tyskerne hevet den 4,0-liters boxermotor fra 911 GT3 over i den lille Cayman, og resultatet er det, som Porsche selv betegner som en bil, der skal 'redefinere begrebet køreglæde'.

Den 500 hk stærke motor kan snurre helt op til 9000 o./min., og derfor lover Porsche da også, at lydbilledet er noget ganske særligt. Momentet er på 450 Nm.

Til at tøjle de 500 hk kommer Cayman GT4 RS med en syv-trins dobbeltkoblings-PDK-gearkasse. Porschen kan således ikke fås med manuel gearkasse.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Den særlige hækvinge er unik for RS-modellen. Foto: Porsche
Den særlige hækvinge er unik for RS-modellen. Foto: Porsche

I stedet for sideruder er der nu luftindtag til motoren. Foto: Porsche
I stedet for sideruder er der nu luftindtag til motoren. Foto: Porsche

Dørhåndtagene er erstattet af stropper. Foto: Porsche
Dørhåndtagene er erstattet af stropper. Foto: Porsche
 

Cayman GT4 RS er hele 23 sekunder hurtigere rundt på den legendariske racerbane Nürburgring Nordschliefe end den 'almindelige' GT4'er, som i forvejen er en ganske kompromisløs bil.

Modellen klarer sprinten fra 0-100 km/t på 3,4 sekunder, og topfarten ligger på 315 km/t. Dermed er GT4 RS den hurtigste Cayman, som Porsche nogensinde har bygget.

Og prisen? Den lander på et udgangspunkt på 2.849.900 kr. på danske plader.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.