Denne gule bus er ikke som alle andre

Hovedstadens første brintbus har indtaget vejene

Umiddelbart er det ikke til at se, at denne gule bus kører med vand som eneste udledning. Foto: Toyota
Umiddelbart er det ikke til at se, at denne gule bus kører med vand som eneste udledning. Foto: Toyota
Følg Biler

Umiddelbart kunne bussen her på billederne godt ligne en helt almindelig gul bus, som vi kender dem fra vejene.

Men det er den ikke.

Der er nemlig tale om hovedstadens første brintbus, som kommer fra Toyota og CaetanoBus.

Et af Nordens største offentlige transportselskaber, Nobina, har lejet bussen af Toyotas mobilitetsselskab, Kinto, og de skal stå for driften af brintbussen.

Den nye brintbus skal bruge dagligdagen i rute på linje 300S mellem Lyngby og Ishøj.

Det helt store plus ved bussen er, at den eneste udledning under kørslen er vand. Bussen har en rækkevidde på en optankning på over 400 km, og det tager cirka ni minutter at tanke den fuldt op med ny brint, så den igen kan køre 400 km.

I første omgang skal brintbussen køre på ruten i to år.

Foruden det lille skilt på bussens side med teksten 'Fuel Cell', er der ikke meget, der indikerer, at denne bus er anderledes i forhold til de øvrige gule busser. Den nye nulemissionsbus ligner således til forveksling de andre diesel- eller elbusser fra Nobina med sin gule farve, blå sæder og det grå gulv.

Foruden 'Fuel Cell'-skiltet er det kun et lidt højere tag grundet placeringen af brinttankene og et par H2-mærkater for og bag, der afslører, at der er tale om en særlig bus.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Man skal se godt efter for at finde skiltet med 'Fuel Cell' på siden af bussen. Foto: Toyota
Man skal se godt efter for at finde skiltet med 'Fuel Cell' på siden af bussen. Foto: Toyota
 

Brintbussen måler 12 meter, har tre døre og plads til 96 passagerer - heraf 35 siddende plus en kørestol og en barnevogn. Den er udstyret med en Toyota-brændselscelle på 60 kW, en litium-ion batteripakke på 44 kWh og en elmotor, der yder maksimale 180 kW svarende til 241 hestekræfter.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.