Denne modelbil koster det samme som en ny bil

Rolls-Royce har lanceret en modelbil-udgave af SUV'en Cullinan, og prisen er absurd

Har du råd, kan du købe en modelbil i størrelse 1:18 af SUV'en Rolls-Royce Cullinan. Foto: Rolls-Royce
Har du råd, kan du købe en modelbil i størrelse 1:18 af SUV'en Rolls-Royce Cullinan. Foto: Rolls-Royce

Gad vide, om de keder sig lidt under corona-nedlukningen hos Rolls-Royce? Det kunne noget tyde på, for den eksklusive bilproducent har netop lanceret en modelbil i størrelse 1:18 af modellen Cullinan, som man kan købe.

Modelbilen tager op mod 450 timer at bygge og består af over 1000 komponenter.

Se også: 3599 dele skal der til at forene Bugattis franske former med Legos kantede klodser

Prisen? Ja, den er ikke umiddelbart oplyst, men Bil Magasinet har undersøgt sagen, og til bilmediet oplyser Rolls-Royce, at prisen for modelbilen begynder ved 17.000 euro, svarende til cirka 127.000 kroner. Prisen kan dog stige, hvis du vælger specielle løsninger til, eller du har ekstra krav til specifikationerne af lige præcis din Cullinan-modelbil.

For 127.000 kroner kan du i Danmark købe en spritny Hyundai i10 - i reel størrelse - og stadig have 27.000 kroner i overskud.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Modellen er håndbygget, og du finder alverdens detaljer fra den ægte Cullinan gengivet i størrelse 1:18. Foto: Rolls-Royce
Modellen er håndbygget, og du finder alverdens detaljer fra den ægte Cullinan gengivet i størrelse 1:18. Foto: Rolls-Royce

Modelbilen vil formentlig fortrinsvis blive solgt til folk, som har en Rolls-Royce Cullinan i forvejen, eller som har planer om at købe én, men faktisk kan man også købe én, selvom man ikke er Rolls-Royce-ejer.

Der er gang i salget hos Lamborghini, hvor SUV'en Urus trækker læsset. Foto: Lamborghini Biler - 20. jan. 2020 - kl. 08:24 Lamborghini i giga-succes: Tung SUV har overhalet superbilerne

Håndbygges
Mini-Cullinan'en bliver håndbygget på 450 timer, hvilket er det halve af, hvad det tager at bygge en ægte Cullinan.

Modelbilen bliver bygget som en tro kopi af originalen, og det vil sige, at den har fungerende lygter, som kan betjenes via en fjernbetjening, og under motorhjelmen finder du en kopi af dens ikoniske 6,75-liters V12-motor. Modelbilen kan dog, trods alt, ikke køre.

Til gengæld kan du vælge blandt 40.000 forskellige standardfarver, så du kan få modellen i samme farve som din rigtige Cullinan.

Når man åbner dørene på modelbilen, finder man også detaljer fra den ægte Cullinan.

- Den demonstrerer og minder os om, at som firma gælder det at inspirere til storslåethed i alle størrelser. Det handler ikke kun om de store ting. Vi vil opnå storslåethed i alt, hvad vi foretager os, helt ned til de mindste produkter og de mindste detaljer, siger Torsten Müller-Ötvös, som er adm. direktør i Rolls-Royce, i en pressemeddelelse.

Se også: Særligt én detalje vil du elske ved denne nye Porsche

62 kommentarer
Vis kommentarer