Denne motor er blevet bygget i over 60 år: Nu ryger den i graven

Det sidste eksemplar af Bentleys berømte 6,75-liters V8-motor er blevet produceret

Farvel og tak til en af bilhistoriens mest ikoniske og berømte motorer. Dette bliver sidste eksemplar af Bentleys 6,75-liters V8. Foto: Bentley
Farvel og tak til en af bilhistoriens mest ikoniske og berømte motorer. Dette bliver sidste eksemplar af Bentleys 6,75-liters V8. Foto: Bentley

I over 60 år har Bentley produceret den ikoniske 6,75-liters store V8 motor, og det er derfor den V8-motor, der er blevet produceret i længst tid. Men nu er det slut, for Bentley har bygget det sidste eksemplar af den store otte-cylindrede motor.

Det oplyser Bentley i en pressemeddelelse.

Det sidste eksemplar af V8-motoren blev ligesom alle dens 36.000 forgængere håndbygget af et team af rutinerede mekanikere.

- Vores ærværdige 6,75-liter V8 har leveret kræfter til Bentleys flagskibsmodeller i mere end seks årtier og har således gjort sig fortjent til pension. Jeg er ekstremt stolt af de generationer af dygtige håndværkere, der omhyggeligt har samlet alle disse motorer gennem årene, siger Peter Bosch, bestyrelsesmedlem i Bentley, i pressemeddelelsen.

- At denne motor har stået sin prøve så længe er et vidnesbyrd om de geniale ingeniører, der fortsat gjorde motoren mere kraftfuld, raffineret og pålidelig. Nu ser vi frem til Bentleys fremtid, som er drevet af vores enestående W12, sportslige 4,0-liters V8 og selvfølgelig vores effektive V6 hybrid - starten på vores rejse mod elektrificering, siger han.

Se også: Nu fås denne populære bil som hybrid

Speciel bil
Hvor putter man så det sidste eksemplar af en ikonisk motor hen, når den er produceret? Bentley lægger motoren i den 30. og sidste udgave af en hyldestmodel af Mulsanne-modellen specielt designet til at hædre motoren.

Bentley Mulsanne 6.75 Edition by Mulliner hedder modellen, som du kan se på billedet herunder.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I over seks årtier har den store V8-motor tjent Bentley, men nu bliver den sendt på pension. Foto: Bentley
I over seks årtier har den store V8-motor tjent Bentley, men nu bliver den sendt på pension. Foto: Bentley

Motoren blev udviklet i 1950'erne, og da den var klar til produktion, var den på 6,2 liter, men blev boret op i 1971 til de 6,75-liter, som den sidenhen er blevet berømt for.

Nu er det dog officielt slut for den store ikoniske Bentley-motor, der blandt andet pensioneres, da den ikke kan leve op til EU's udledningskrav.

Bentleys motorer vil fremover være en W12, en 4,0-liters V8 og en V6 hybrid.

Se også: Dansk bank lukker for lån til benzin- og dieselbiler

115 kommentarer
Vis kommentarer