Denne Porsche er noget særligt

Porsche hylder fortidens 911 Targa med en særlig jubilæumsmodel

Denne Porsche 911 Targa er ikke som alle andre 911-modeller. Foto: Porsche
Denne Porsche 911 Targa er ikke som alle andre 911-modeller. Foto: Porsche
Følg Biler

Nogle vil måske mene, at der er noget særligt over enhver Porsche 911, og den ikoniske sportsvogn er da også blevet hyldet vidt og bredt i hele modellens levetid. Men nu er der kommet en ny Porsche 911-model til verden, som byder på noget ekstra specielt i forhold til den gængse 911'er. 

Der er nemlig tale om en særlig jubilæumsmodel.

For 50 år siden så designstudiet Porsche Design dagens lys. Designstudiet blev grundlagt af skaberen af 911-modellens linjer, Ferdinand Alexander Porsche, og dennes bror.

Nu vil Porsche så fejre jubilæet med en særlig eksklusiv udgave af 911 Targa, som skal bygges i 750 eksemplarer, og som er en moderne fortolkning af den originale 911 S 2,4 Targa fra 1972.

Udgangspunktet for den nye specialmodel er en Porsche 911 Targa 4 GTS, og den bliver spækket med forskellige detaljer, der skal hylde Ferdinand Alexander Porsches berømte 911-design.

Derfor er bilen lakeret i samme sorte farve som den originale, ligesom sæderne er i klassisk ternet Sport-Tex-materiale, mens man også får en rød sekundviser i Porsche Design-stopuret.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet ...

Billedgalleri

Modellen hylder 50-året for grundlæggelsen af designstudiet Porsche Design. Foto: Porsche
Designstudiet blev grundlagt i 1972 af bilmærkets skaber, Ferdinand Porsche. Foto: Porsche
Den nye bil er en moderne fortolkning af denne 911 S Targa fra 1972. Foto: Porsche
Her ses de to modeller sammen. Foto: Porsche
Et lille mærkat viser, at der er tale om en særlig model. Foto: Porsche
Samtidig præsenterer Porsche også et særligt jubilæumsur. Foto: Porsche

Er man hurtig, kan modellen også købes på Porsches danske hjemmeside, og prisen står til at begynde ved 3.649.000 kroner. Vil man eksempelvis have keramiske bremser som tilvalg, koster det næsten 177.000 kroner ekstra.

Den almindelige udgave af Porsche 911 Targa 4 GTS står til en frapris på 3.194.900 kroner, hvorfor man altså skal betale næsten en halv million kroner for opgraderingen til jubilæumsmodel.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind