Der findes kun fire eksemplarer: Nu kan den blive din

På auktion har du nu mulighed for at købe den sidste af i alt fire Aston Martin V8 Zagato

Det er særligt i bag, at Zagato har ændret designet på Aston Martin-modellen. Foto: Aston Martin
Det er særligt i bag, at Zagato har ændret designet på Aston Martin-modellen. Foto: Aston Martin

Er du typen, der sætter pris på at have noget, som meget få andre har, så kan det være, at denne specielle Aston Martin vil falde lige i din smag.

Auktionshuset RM Sotheby's sælger nemlig på onlineauktion en Aston Martin V8 Zagato fra 2014. Og lige præcis den, som de har til salg, er det fjerde eksemplar af i alt fire, der blev bygget.

Den kommende ejer af denne Aston Martin kan altså prale med at være ejer af en af de mest sjældne Aston Martiner i verden og det nyeste eksemplar af V8 Zagato-modellerne.

Lakeret i British Racing Green ser den sjældne Aston Martin bragende godt ud. Foto: Aston Martin
Lakeret i British Racing Green ser den sjældne Aston Martin bragende godt ud. Foto: Aston Martin
 

Se også: To super-Ferrarier solgt for 33 millioner: Denne kunne de ikke komme af med

Zagato er et såkaldt coachbuildingfirma, der redesigner eksisterende bilmodeller, og Zagato og Aston Martin har samarbejdet gennem flere år.

For at fejre 50 års jubilæet for den berømte DB4GT Zagato, lancerede Aston Martin og Zagato modellen V12 Zagato i 2012. Som så mange andre tidligere Zagato-modeller fra Aston Martin blev modellen hurtigt en af de mest eftertragtede biler, man kunne købe fra det britiske Bond-mærke.

Aston Martin havde planer om at bygge 150 eksemplarer, men kun 61 endte faktisk med at blive bygget.

Bevist for, at lige præcis denne Aston Martin er utrolig sjælden. Foto: Aston Martin
Bevist for, at lige præcis denne Aston Martin er utrolig sjælden. Foto: Aston Martin

Bestilt af samler
Lige præcis denne, som nu er til salg på auktion hos RM Sotheby's, er endnu mere speciel.

En dedikeret Aston Martin-samler bestilte nemlig fire biler med Zagato-designet, men med en 4,7-liters V8-motor frem for V12-motoren. V8-udgaven har alle en semi-automatisk gearkasse, og derfor var modellen ifølge RM Sotheby's en mere fokuseret tourer, som var bedre udstyret til lange ture.

Historien melder ikke noget om, hvorfor samleren bestilte hele fire eksemplarer af samme bil, men nu kan den ene af dem altså købes på auktion.

Bilen har kun kørt 90 km siden ny, så du skal ikke bekymre dig om, hvorvidt sæderne er slidte, og British Racing Green-lakeringen er blevet træt.

RM Sotheby's har ikke oplyst en vurderingspris af Aston Martin Zagatoen, men den bliver helt sikker ikke billig at blive ejer af. V8 Zagatoen sælges på online auktion, som slutter 21. juli.

Se også: Solgte biler online for 93 millioner: Denne kom de ikke af med

41 kommentarer
Vis kommentarer