Derfor kan du ekstraordinært høje priser for din brugte bil lige nu

Hvis du overvejer at sælge din brugte bil, kan du få for tiden få særdeles høje priser for den

Du kan i øjeblikket få særligt høje priser på din brugte bil hos både forhandlere og private. Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Du kan i øjeblikket få særligt høje priser på din brugte bil hos både forhandlere og private. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

I Danmark og i resten af Europa er der markant underskud af biler i forhold til efterspørgslen, og det betyder, at du kan få mere for din brugte bil, end du ville kunne for bare fem måneder tilbage.

Årsagen er simpel: Forhandlerne mangler biler at sælge og er derfor villige til at betale mere for din brugte bil. Samtidig kan du også få en meget høj pris, hvis du sælger bilen til en privat bilkøber.

Det viser en analyse, som Bilbasen har lavet.

Priserne er steget over to måneder i træk. Det er stort set alle benzinbiler, der er steget i pris, men dieselbiler er også blevet mere værd, fremgår det af analysen.

Flere årsager
Der er flere årsager til, hvorfor der er mangel på biler. I øjeblikket er der massive forsinkelser på leveringerne af nye biler, hvilket øger efterspørgslen efter nyere brugte biler.

Samtidig er udbuddet af brugte biler generelt lavt, fordi der er færre brugte biler i markedet. Både i Danmark og Europa hvor COVID-19 har sænket produktionen af nye biler og derfor efterfølgende tilstrømningen af brugte biler. Mange droppede også den offentlige transport under COVID-19 og købte i stedet en brugt bil.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Så meget er de brugte biler steget i pris

Her kan du se eksempler på biler, der er steget markant, fordelt på forskellige klasser. Prisudviklingen er set over et fem måneders perspektiv. Udgangspunktet er en fire år gammel brugtbil med ca. 80.000 km på tælleren:

Volkswagen Up:
Pris: 83.000 kr.
Prisstigning: 8.000 kr.

Toyota Yaris 1,5 Hybrid e-CVT:
Pris: 119.000 kr.
Prisstigning: 9.000 kr.

Ford Focus 1,0 SCTi st. Car
Pris: 171.000 kr.
Prisstigning: 12.000 kr.

Opel Insignia 1,6 CDTi
Pris: 178.000 kr.
Prisstigning: 11.000 kr.

Peugeot 3008 1,6 Hdi 120:
Pris: 236.000 kr.
Priststigning: 14.000 kr.

Volkswagen Touran 2,0 Tdi:
Pris: 294.000 kr.
Prisstigning: 18.000 kr.

Der er her tale om forhandlernes udsalgspriser. Derfor får man en lavere pris, hvis man sælger til dem, da de skal klargøre bilen, afsætte penge til garanti- og reklamationsudgifter samt fortjeneste.

Selvom diesel har været i modvind over de seneste år, gælder prisstigningerne også biler med dieselmotor.

- Det skyldes især, at priserne på nyere benzinbiler er steget mellem 7 og 15% i løbet af 2021, afhængig af hvilket segment man kigger ind i. Det er ganske enkelt det faldende udbud af benzinbilerne, der ligger til grund for dette. Samtidig er forhandlernes indkøbspriser på et meget højt niveau, siger Jan Lang, der er markedsanalytiker hos Bilbasen.