Derfor kan en løs hund på bagsædet af en bil være livsfarligt

Kolliderer du med 90 km/t, kan en lille hund på 6 kg ramme de foransiddende med en vægt svarende til 700 kg

Selv en mindre hund kan udgøre en stor fare for både passagerer og sig selv, hvis ikke den er spændt fast. Foto: IF Forsikring
Selv en mindre hund kan udgøre en stor fare for både passagerer og sig selv, hvis ikke den er spændt fast. Foto: IF Forsikring

I Danmark er det ikke et lovkrav, at hunde spændes fast i en bil, men der kan være god fornuft i alligevel at spænde den firbenede fast eller lukke den ind i et bur under kørsel.

Ved et uheld kan en løs hund nemlig udgøre en stor fare.

Det fortæller IF Forsikring i en pressemeddelelse.

Selv en lille hund på 6 kg kan ramme forruden eller de foransiddende med en vægt, der svarer til langt over 700 kg, hvis man kolliderer med 90 kilometer i timen.

- Har man både børn og hund, synes børnene ofte, at det er hyggeligt, hvis hunden sidder hos dem på bagsædet. Her har det stor betydning, at hunden er fastspændt under kørslen både for hundens og passagerernes sikkerhed, siger Birgitte Ringbæk, kommunikationschef hos If Skadeforsikring, i pressemeddelelsen.

Midt- og Vestjyllands Politi har for nyligt haft adskillige tilfælde med bilister, der har kørt i narkopåvirket tilstand. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix Biler - 18. jun. 2019 - kl. 20:19 Bilister forarger politi: - Det er alt, alt for mange

En labrador på 30 kg, der ikke er fastspændt på bagsædet, kan ramme med en vægt på 1200 kg, hvis bilen kolliderer eller laver en hård opbremsning ved 50 km/t. Sker det ved 90 km/t, svarer vægten til 3840 kg.

Andre regler i udlandet
De danske regler i forhold til kørsel med dyr handler primært om at sikre dyrs velfærd under transport. Der findes ikke specifikke regler for hunde. Andre lande har dog skrappere regler end Danmark, så skal du på ferie og har hunden med i bilen, skal du huske at tjekke reglerne i de lande, du skal køre igennem. Ellers kan du risikere at få en bøde.

Hvis du gerne vil sikre din hund og dig selv, er det en god idé med en sikkerhedssele til hunden, som spændes fast i bilens almindelige selelås og sikrer, at hunden ikke presses fremad i bilen, hvis der sker et uheld.

Den slags seler koster mellem 100 og 250 kroner. Det anbefales, at hunden placeres på bagsædet, så man undgår, at den bliver ramt af bilens frontairbags ved et eventuelt sammenstød.

- En hundesikkerhedssele er også en fordel ved ind- og udstigning. Her kan der let opstå farlige situationer, hvis hunden smutter ud af bilen og løber ud på vejen, når bildøren åbnes, siger Birgitte Ringbæk.

Se også: Hjortesæson: Hver femte har været i nærkontakt

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere