Derfor kommer bilisterne nu hurtigere frem på motorvejen

Bilister på motorveje er blevet bedre til holde til højre og lade andre komme frem, vurderer Vejdirektoratet

Det skaber bedre plads, når bilister holder til højre på motorvejen. Foto: Vejdirektoratet
Det skaber bedre plads, når bilister holder til højre på motorvejen. Foto: Vejdirektoratet

Hver sjette bilist kommer hurtigere frem på motorvejene, når medtrafikanter holder til højre og skaber plads.

Det konkluderer Vejdirektoratet, der gennem tre uger i efteråret har kørt en kampagne for at få bilister til at holde til højre.

- De fleste trafikanter ved godt, at de kunne være bedre til at vise hensyn i trafikken ved blandt andet at trække ind i højre bane, når der er plads til det.

- Vores skilte og magneter minder dem om, at trafikken glider bedre, når vi viser hensyn, og så kommer vi alle hurtigere frem, siger Marianne Foldberg Steffensen, leder af Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling, i en pressemeddelelse.

Vejdirektoratet opsatte skilte ved fem motorvejsstrækninger i Østjylland, Nordjylland, på Fyn og Sjælland.

I gennemsnit er cirka 15 procent - svarende til hver sjette bilist - kommet hurtigere frem i trafikken.

På den østjyske motorvej har bilisterne tilsyneladende været ekstra disciplinerede. Her er 23 procent kommet hurtigere frem.

Der er også et enkelt sted - Vestmotorvejen - hvor man ikke har kunnet måle en forbedring.

Det er ikke sidste gang, at kampagnen med skilte som 'Hold til højre' og 'Det er det modsatte af venstre' kører.

- Vi skal blive ved med at minde trafikanterne om, at trafikkulturen er noget, vi er fælles om.

- De fleste bilister siger til os, at de selv er gode til at holde til højre, og at det er alle de andre, der er dårlige til det.

- Så vi er nødt til at få bilisterne til at rette blikket mere kritisk mod sig selv, og det er dét, vi prøver at gøre med hold til højre-kampagnen, siger Marianne Foldberg Steffensen.

Se også: Markant flere biler sætter motorveje under pres

Vejdirektoratet offentliggjorde i sidste uge nye tal, der viser en fortsat stigende trafik på landets motorveje.

Trafikken på landets motorveje er samlet set steget 3,1 procent i årets første otte måneder.

På fire af de største indfaldsveje til København er vækstraten mellem 3,8 og 4,7 procent.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen