Derfor ligner denne Suzuki en Toyota

Suzuki Swace hedder den nye stationcar, som er baseret på en Toyota

Ser dette bildesign bekendt ud? Det er der en god grund til. Foto: Suzuki
Ser dette bildesign bekendt ud? Det er der en god grund til. Foto: Suzuki

De to japanske bilproducenter Toyota og Suzuki oplyste i 2019, at de ville indlede et strategisk samarbejde, som skal 'bringe Toyotas styrker indenfor hybridteknologi og Suzukis styrker indenfor kompakte biler sammen'.

Nu kan vi så få lov at se ét af resultaterne af samarbejdet, for Suzuki har netop præsenteret deres nye model Swace. Stationcaren skal sendes på markedet i Europa hen over vinteren.

Det oplyser Suzuki i en pressemeddelelse.

Det kræver ikke stort Toyota-kendskab for at se, hvor designet til den nye Suzuki Swace oprinder.

Som du måske har gættet, er designet og resten af Swace-modellen baseret på Corolla-modellen fra Toyota. Det vil også sige, at teknikken er Toyotas, og derfor er Swace også en hybridbil med en 1,8-liters benzinmotor og derudover 53 kW kræfter fra en elektrisk motor. Swace er også udstyret med Toyotas CVT-gear.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Designet er noget nær identisk med det, du finder på en Toyota Corolla. Foto: Suzuki
Designet er noget nær identisk med det, du finder på en Toyota Corolla. Foto: Suzuki

Det er uvist, om Swace kommer til Danmark. Foto: Suzuki
Det er uvist, om Swace kommer til Danmark. Foto: Suzuki

Modellen kommer som nævnt til Europa i løbet af vinteren, men indtil videre er det uvist, om den Toyota-lignende stationcar kommer til Danmark under Suzuki-navnet.

Til Ekstra Bladet oplyser den danske Suzuki-importør, at de på nuværende tidspunkt ikke er færdige med at forhandle med fabrikken om Swace, men at det kan være, at modellen introduceres næste år.

Der skal fut under salget af elbiler, hvis målet om én milllion elbiler på vejene i 2030 skal nås. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix Biler Langt fra målet: Så mange elbiler mangler

Samarbejdet
Samarbejdet mellem Toyota og Suzuki er en fordel for Suzuki, fordi hybridmodeller, som netop Swace, kan være med til at sænke mærkets gennemsnitlige CO2-udledning. Det er fra næste et EU-krav, at gennemsnitligt må nye biler ikke udlede mere end 95 g CO2 pr. km i 2021. Det vil sige, at på tværs af en bilproducents modelprogram skal den gennemsnitlige udledning pr. km. være 95 g, og de fornuftige forbrugstal fra hybridsystemet kan hjælpe Suzuki på vej til at nå de tal.

Toyota får til gengæld lov til at bruge sine deres nyudviklede motorer i kompakte Suzuki-bilmodeller.

Suzuki skal derudover stå for at bygge to kompakte Toyota-modeller til det indiske marked og fire modeller til det afrikanske. Suzuki og Toyota vil også gå sammen om at udvikle en fælles MPV-model til Indien.

Her ses det nyeste skud på Toyotas hybridstamme, nemlig modellen Yaris Cross. Foto: Toyota Biler Toyota runder milepæl: Så mange hybridbiler har de solgt

35 kommentarer
Vis kommentarer