Annonce:
Annonce:

Derfor vil Land Rover restaurere bil fundet i have: 'Den er uerstattelig'

Bilen skal være med til at markere mærkets 70-års jubilæum

Der er en helt særlig grund til, at Land Rover nu vil i gang med at restaurere denne bil, som blev fundet i en have. Foto: Land Rover
Der er en helt særlig grund til, at Land Rover nu vil i gang med at restaurere denne bil, som blev fundet i en have. Foto: Land Rover
Annonce:
Følg Biler

Land Rover vil markere sit 70-års jubilæum som bilproducent ved at restaurere og istandsætte én af de tre biler, som de havde bygget til præsentationen af det nye britiske bilmærkes første bil i 1948 på Amsterdam Motor Show.

Det gav verden det første glimt af den - ganske firkantede - form, som har været og stadig er karakteristisk for Land Rovers mest ikoniske model.

Men sidenhen har det i mange år været et mysterium, hvor lige præcis denne Land Rover, som du ser på billederne, befandt sig.

Sidste gang den blev kørt på vejene var i 1960.

Bilens historie inkluderer blandt andet 20 år i Wales, inden den blev købt af en ukendt person i Birmingham som et restaureringsprojekt i 1988.

Projektet kom dog aldrig rigtig i gang, og i 2016 blev den opdaget i en have, hvor den stod som en opgivet drøm.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Formen på denne bil har sidenhen kendetegnet den mest ikoniske model fra Land Rover. Foto: Land Rover
Formen på denne bil har sidenhen kendetegnet den mest ikoniske model fra Land Rover. Foto: Land Rover

Annonce:

Eksperter fra Jaguar Land Rover Classic spenderede herefter måneder i arkiverne for at finde ud af, om det reelt var en af de tre biler fra præsentationen i Amsterdam i 1948, man havde fundet.

Det var det.

Derfor kører Premier League-stjerne udelukkende i engelske biler

Uerstattelig
Nu går projektet med at restaurere den originale Land Rover i gang.

Hos Land Rover glæder man sig over at have fundet bilen i haven tæt ved byen Solihull.

- Denne Land Rover er et uerstatteligt stykke bilhistorie, siger Tim Hannig, direktør ved Jaguar Land Rover Classic, som skal stå for at restaurere bilen.

- At begynde den respektfulde restaurering her hos Classic Works, hvor vi kan sikre, at den bliver genopbygget præcis, som det var meningen, at den skulle være, er en passende måde at starte Land Rovers 70-års jubilæum, siger han.

Arbejdet med at restaurere den begynder snart, og den får lov at beholde patinaen på mange af delene og den originale grønne farve.

- Der er noget charmerende ved, at for præcis 70 år siden var denne bil ved at blive klargjort og få foretaget de sidste justeringer inden præsentationen ved Amsterdam Motor Show - hvor verden første gang så formen, som i dag umiskendeligt genkendes som en Land Rover, siger Tim Hannig.

Rigmand vil tage over fra Land Rover: 'Det må ikke blive en Chelsea-traktor'
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: