Det er blevet dyrere at eje en bil

Elbilen er stadig det billigste valg

Ejerskabet af en bil er blevet marginalt dyrere i 2022. Foto: Colourbox
Ejerskabet af en bil er blevet marginalt dyrere i 2022. Foto: Colourbox
Følg Biler

For mange er det at eje en bil lig med frihed til at køre, hvorhen man vil, hvornår man vil.

Men den frihed skal man i 2022 betale mere for at nyde godt af. Efter et par år med lave renter og billigt brændstof skal bilejerne i år have lidt flere penge op af lommerne.

Det viser FDM's store bilbudget for 2022, som samtidig peger på, at det er billigst at køre elbil.

Budgettet viser, at bilejerne kan se frem til en samlet prisstigning på cirka tre procent.

For en benzinbil til 200.000 kr. vil det svare til en stigning fra 3,57 til 3,67 kr. pr. km., viser FDM's bilbudget for det nye år. Kører man 20.000 km året, bliver det altså 2000 kr. dyrere at være bilejere i år.

- Bilejerne har de senere år været velsignet af lave eller stagnerede udgifter. I år er inflationen dog begyndt at røre på sig, ligesom prisen på brændstof og el er steget. Det gør det dyrere at køre til for eksempel service eller på tanken. Samtidig er ejerafgiften for nye biler nu omlagt til en CO2-afgift. For nye benzin- og dieselbiler kan det betyde en årlig prisstigning på nogle få hundrede kroner, mens ejerafgiften for især ældre dieselbiler også tager et afgiftshop i år, siger Ilyas Dogru, som er forbrugerøkonom i FDM, i en pressemeddelelse.

Som det har været tendensen hen over de seneste års bilbudget fra FDM, viser det sig også i år, at det er markant billigere at eje en elbil end en tilsvarende benzinbil. Også selvom elprisen det seneste år er steget voldsomt.

- Det kan godt være, at elbiler er dyrere at købe, og at elprisen i øjeblikket er høj, til gengæld er både ejerafgiften og udgifterne til drift og vedligehold lavere. Samlet betyder det, at det over fem år koster godt 82.000 kr. årligt at eje en elbil til 350.000 kr., mens det for en tilsvarende benzinbil koster 100.000 kr. Faktisk er det samlet en smule billigere at købe og eje en elbil til 350.000 end en benzinbil til 275.000 kr., siger Ilyas Dogru.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+