'Det har kostet os et rekordår'

Tyske Audi håber på en stabilisering af bilproduktionen i midten af næste år

Hos Audi håber de på, at der vil være mere stabilitet på markedet for mikrochips fra midten af næste år. Foto: Audi
Hos Audi håber de på, at der vil være mere stabilitet på markedet for mikrochips fra midten af næste år. Foto: Audi
Følg Biler

Den globale mangel på mikrochips - de såkaldte halvledere - har givet store udfordringer med produktionen hos blandt andre verdens bilproducenter.

Hos Audi forventer de, at manglen på halvledere vil række ind i næste år, og bilproducenten håber på, at markedet vil opleve større stabilitet fra sommeren 2022.

Sådan lyder det fra Markus Duesmann, som er adm. direktør i Audi, til det tyske medie Augsburger Allgemeine. Det skriver Reuters.

- Vi håber, at vi kan opnå stabilitet i forhold til produktion og chipleverancer ved afslutningen af første halvdel af 2022, siger Duesmann, som også sidder i bestyrelsen for Volkswagen, til det tyske medie.

Han tilføjer desuden, at chipmanglen har kostet Audi 'et rekordår'.

- Vi vil nu revidere vores forsyningskæde for at sikre milliarder af chips årligt, men vi bliver ikke selv en chipproducent, fortæller Duesmann til Augsburger Allgemeine.

Koste jobs
Volkswagen måtte i sidste uge offentliggøre lavere forventninger til salget af nye biler i 2021, hvilket især tilskrives manglen på mikrochips. I den forbindelse advarede Volkswagen om, at det lavere salg formentlig vil koste jobs.

I årets første ni måneder byggede Volkswagen blot 300.000 biler på fabrikken i Wolfsburg, hvilket er det laveste antal i over 60 år.

Volkswagen-ejede Skoda har blandt andre haft lukket ned for produktionen af nye biler i to uger på grund af manglen på mikrochips.

Det er fuldstændig hat og brille

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.