Dette skal du holde ekstra godt øje med på din bil

Det kolde vintervejr tærer hårdt på bilens batteri - og kan give frustrerende situationer med en bil, der ikke vil starte

Det kan være en fornuftig idé at være opmærksom på tilstanden på din bils batteri hen over vinteren. Foto: PR
Det kan være en fornuftig idé at være opmærksom på tilstanden på din bils batteri hen over vinteren. Foto: PR

Du har fået ungerne spændt fast på bilens bagsæde og har fået skrabet isen af forruden. Du er allerede sent på den. Du sætter nøglen i og drejer den, men intet sker. Det scenarie kan mange danskere risikere at stå i hen over vinterhalvåret, som kan være hård kost for bilens batteri.

På de fleste biler er batteriet kun 50 til 70 procent opladet, og den hårde nattefrost kan tage yderligere 35-50 procent af kapaciteten på batteriet. Det kan betyde frostkolde morgener med en bil, der ikke vil starte.

Det oplyser Biltema i en pressemeddelelse.

- Særligt de nyere biler med start-stop-funktion kan give problemer, for de kræver mere spænding på bilens batteri. Er spændingen for lav, kan man risikere, at bilen slet ikke vil starte - også hvis du for eksempel holder i et kryds. Ud over frostgraderne, der mindsker batteriets kapacitet, tænder flere også for sædevarmen, når det er koldere, hvilket tærer yderligere på batteriet, fortæller Nis Kornum, der er bilekspert i Biltema, i pressemeddelelsen.

Se også: Gambler med sikkerhed: Varebiler kører på sommerdæk

Ifølge Nis Kornum bør du derfor være ekstra opmærksom på bilens batteri i vintermånederne. Han råder blandt andet til, at man lader være med at bruge for ting som sædevarme og varme i bagruden, fordi det kan dræne bilens batteri.

Du kan læse de gode råd i faktaboksen herunder.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Få styr på bilbatteriet

1. Test batteriet inden frosten

Er batteriet gammelt, eller fungerer det ikke længere optimalt, kan frostmorgenerne få det til at stå helt af. Test derfor batteriet i god tid, inden frosten sætter ind. Lad bilen stå slukket i 12 timer, og brug herefter en batteritester til at se batteriets tilstand og ladeevne.

2. Lad batteriet op oftere

Batteriet skal bruge ekstra meget kapacitet, når bilen skal startes op efter en nat med frostgrader. Derfor kan man med fordel lade bilens batteri op en-to gange om måneden i vintermånederne. Det kan sagtens gøres derhjemme med en hjemmelader, så man slipper for at skulle på værksted.

3. Giv dine ture et tjek

På de små ture kan batteriet ikke nå at blive ladet op. Faktisk skal du gerne køre over 30 minutter, før batteriet er ladet fuldt op. Kører du hovedsaligt små ture, er det derfor særligt vigtigt at lade batteriet op jævnligt.

4. Undgå for meget tændt ekstraudstyr

Har du både sædevarme, vinduesviskere, varmeblæser og el i bagruden tændt, når du kører, bruger bilen hurtigere batteriet op. Faktisk kan du risikere, at det tændte ekstraudstyr bruger den strøm, som lades op på batteriet på køreturen. Det kan resultere i en bil, der efterfølgende ikke vil starte. Tænk derfor over, om det er nødvendigt at have det hele tændt.

Mange tjekker ikke
En tidligere undersøgelse, som Ekstra Bladet har fortalt om, foretaget af den svenske batteri- og opladerproducent CTEK blandt omkring 1000 svenske bilejere viste, at 57 procent af de adspurgte kun kontrollerede bilens batteri én gang om året - eller typisk mindre. Faktisk gjorde 45 procent ingenting for at oplade batteriet og havde mindre interesse i batteriet end i dæktryk og olieniveau.

Undersøgelsen fra CTEK viste også, at hele 39,5 procent har oplevet, at bilen ikke vil starte og havde dødt batteri.

Det våde efterår giver bilister problemer, når de bevæger sig væk fra asfalterede veje. Foto: SOS Dansk Autohjælp Biler - 5. nov. 2019 - kl. 10:54 Vådt efterår giver danske bilister problemer

48 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere