Disse bilejere laver flest buler

Særligt ejere af biler fra et bestemt tysk bilmærke laver mange skader

Det er særligt småskader, der fylder i tallene. Arkivfoto: Jakob Jørgensen
Det er særligt småskader, der fylder i tallene. Arkivfoto: Jakob Jørgensen
Følg Biler

'Bang!'

Pludselig hører du et brag. Du ramte en pæl midt i dit parkeringsforsøg.

Hvis et scenarie som dette lyder bekendt for dig, er du måske en af de 1000 danskere, der gennemsnitligt hver dag året rundt anmelder en forsikringsskade til deres forsikringsselskab.

Og det er særligt de mindre skader, der opstår mange af.

Det viser nye tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P), oplyser de i en pressemeddelelse.

- Bilejerne bruger i høj grad deres forsikringer. Gennemsnitsskaden lå i 2021 på 12.321 kr., så der er typisk tale om småskader efter påkørsler og parkereringsskader, siger Andreas Østergaard Nielsen, analysechef hos F&P, der står bag Autotaks.

Autotaks er det system, som håndterer alle de bilskader, der anmeldes til forsikringsselskaberne og repareres på et autoværksted, og derfor giver tallene fra systemet et indblik i de skader, som opstår på danske person- og varebiler.

Eksempelvis kan man blive klogere på, hvilke bilmærker der oftere får skader end andre.

Øverst på listen over de bilmærker, der oftest får skader, finder man tyske BMW. Således ligger BMW i top med 181 skader pr. 1000 biler efterfulgt af Tesla, Mercedes og Audi med henholdsvis 179, 161 og 160 skader pr. 1000 biler. I bunden af top 31 ligger Fiat med kun 72 skader pr. 1000 biler.

Artiklen fortsætter under grafikken ...

Her kan du se top 10 over de bilmærker med flest skader pr. 1000 eksemplarer. Grafik: F&P
Her kan du se top 10 over de bilmærker med flest skader pr. 1000 eksemplarer. Grafik: F&P
 

Selvom BMW-ejere gennemsnitligt oftere må forbi et værksted med en skade på bilen, er det ikke det tyske mærke, som topper listen over de dyreste reparationspriser.

Her finder man i stedet amerikanske Dogde med en gennemsnitlig reparationspris på 31.817 kr. i gennemsnit. Det er langt over det dobbelte af den gennemsnitlige reparationspris hos resten af mærkerne.

Billigste gennemsnitlige reparationspris ligger markant lavere. For eksempel har Hyundai en reparationspris på 10.904 kr. i gennemsnit pr. skade.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind