Disse biler kæmper om titlen som Årets Bil 2020

To BMW'er og en enkelt elbiler er blandt de biler, som er i finalefeltet til titlen som Årets Bil 2020

Her er de fem bilmodeller, der skal strides om den endelige titel som Årets Bil i Danmark 2020. Foto: Lars Krogsgaard/PR
Her er de fem bilmodeller, der skal strides om den endelige titel som Årets Bil i Danmark 2020. Foto: Lars Krogsgaard/PR

Hvilke fem biler, der skal udgøre finalefeltet til Årets Bil 2020, er nu offentliggjort, efter Danske Motorjournalister har fundet frem til de fem finalister.

Et stærkt felt på 24 kandidatbiler er blevet snævret ind til fem finalister efter to dages test på og omkring Jyllandsringen. Testen er gennemført af 24 jurymedlemmer fra Danske Motorjournalister (MKD).

De fem finalister er BMW 1-serie, BMW 3-serie Sedan/Touring, Kia Xceed, Peugeot 208 og Tesla Model 3.

To BMW'er er i finalefeltet i form af den nye BMW 1-serie og BMW 3-serie Sedan/Touring, og det vækker glæde hos BMW Danmark.

- At have to biler med i det prestigefyldte finalefelt er fuldstændig fantastisk og slet ikke noget, vi havde turdet håbe på, siger Mette Lolholm, pressechef hos BMW Danmark, i en pressemeddelelse.

Se også: Salg af elbiler stiger med 321 procent

- Både BMW 1-serien og BMW 3-serien er meget populære biler på det danske marked. At begge modeller i de helt nye udgaver nu er finalister til titlen som Årets Bil, ser vi som en understregning af modellernes popularitet - også blandt de danske motorjournalister, siger hun.

I alt 24 nye bilmodeller stillede op til den indledende runde af den årlige kåring, der har fundet sted igennem 50 år.

Den endelige vinder af titlen som Årets Bil 2020 kåres den 27. november.

Sidste år vandt Ford Focus titlen som Årets Bil 2019.

Finalist i skuffende test
Blandt årets finalister er den nye udgave af den populære Peugeot 208-model. Som Ekstra Bladet har fortalt må den nye 208 'nøjes' med fire Euro NCAP-stjerner, efter den ifølge FDM 'snublede' i sikkerhedstesten på grund af en nødbremse, der i den testede standardudgave ikke ser bløde trafikanter som børn og cyklister godt nok.

- Fire Euro NCAP-stjerner er ikke dårligt, men heller ikke rigtig godt på en helt ny bilmodel. Det er på mange måder et ærgerligt resultat, for Peugeot 208 klarer sig til fem Euro NCAP-stjerner i testens øvrige dele, sagde Søren W. Rasmussen, FDMs repræsentant i Euro NCAP, om 208'erens præstation.

Den manglede femte stjerne har dog ikke fået Danske Motorjournalister til at se bort fra bilmodellen i finalefeltet til Årets Bil 2020.

Se også: Populær danskerbil skuffer i sikkerhedstest: - Ikke godt nok

78 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere