Dræber-airbags kaldt tilbage: Nu gør firma klar til milliard-erstatning

En årelang sag om livsfarlige airbags, der kostede flere liv og tilbagekaldelse af millioner af biler verden over, får nu producent til at gøre milliard-erstatning klar

Airbags skal beskytte bilister - ikke udsætte dem for fare. Takata Corp., som i en årrække producere farlige airbags, gør nu 6 milliarder danske kroner klar i erstatning. Foto: Colourbox
Airbags skal beskytte bilister - ikke udsætte dem for fare. Takata Corp., som i en årrække producere farlige airbags, gør nu 6 milliarder danske kroner klar i erstatning. Foto: Colourbox

En airbag er sat i verden for at beskytte bilister i ulykker.

Det er det, man som bilist stoler på, når man kigger på udstyrslisten på sin bil og sætter flueben ud for airbags.

Hvad sker der så, når airbaggen gør noget nær det modsatte?

Ja, for airbagproducenten Takata Corp. bliver konsekvensen, at de ind til videre har reserveret 6 milliarder danske kroner øremærket til at betale tilbage i erstatning.

Sagen startede i 2013 og har siden hen medført tilbagekaldelse af flere millioner biler på verdensplan.

Takata producerede airbags, som mange bilmærker benyttede sig af, men firmaets airbags var defekte og direkte farlige for bilisterne.

Splinter og dødsfald
Firmaet Takata Corp. har meddelt, at de erklærer sig skyldige ved retten i Detroit senere på måneden i den store sag om defekte airbags.

Takatas airbags har været involveret i adskillige dødsulykker verden over.

De defekte airbags har spredt metal- og plastsplinter, idet de er blevet udløst, og det er altså det, der har været livsfarligt for forbrugerne.

Sidste år gik det galt i Malaysia, hvor to personer mistede livet på grund af de defekte airbags.

En hændelse, der startede en tilbagekaldelse af 40 millioner biler fra Nissan, BMW, Chrysler, General Motors, Honda, Toyota, Mazda, Mitsubishi, Subaru, Mercedes, Ford og VW.

Se også: BMW vil printe din næste bil

Dansk perspektiv stadig uklart
Rækken af bilmærker, der har måttet hjemkalde biler på grund af fejl i producentens airbags, er altså lang. I alt har over 20 bilmærker været nødt til at gøre det.

Endnu ved man ikke, hvor mange biler fra det danske marked der skal tilbagekaldes på grund af de defekte og farlige airbags.

Ifølge analytikere i branchen kan op mod 118 millioner biler på det globale marked være berørt.

Se også: Tesla vil levere strøm til en hel stat

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere