Drop kør-selv-ferien og tag flyet

Hvis du som udgangspunkt tror, at det er billigere at tage bilen på ferie i Sydeuropa frem for flyet, så tager du fejl

En af fordelene ved at fravælge bilen som transportmiddel til sommerferien er, at du undgår at sidde i køer som denne. Til gengæld giver du køb på noget af friheden. Foto: Colourbox
En af fordelene ved at fravælge bilen som transportmiddel til sommerferien er, at du undgår at sidde i køer som denne. Til gengæld giver du køb på noget af friheden. Foto: Colourbox

Smider du ungerne ind på bagsæderne, kufferterne i bagagerummet og indstiller gps'en på Sydeuropa som destination, når du tager på sommerferie, bør du læse med her.

I mange tilfælde vil det nemlig være billigere at flyve til de populære sydeuropæiske feriedestinationer i Italien, Frankrig og Kroatien sammenlignet med den samlede pris for at køre derned i egen bil.

Det viser beregninger, som Bilbasen og Spar Nord har lavet i samarbejde.

Hvis du vælger at flyve, afgiver du til gengæld den frihed, som det medfører at have egen bil med på ferien.

- Mange tænker nok, at det er væsentlig billigere at køre selv end at rejse med fly til et populært ferieområde og så evt. leje en bil på stedet. Men regnestykket er noget mere kompliceret end blot udgifter til benzin eller diesel, siger Martin Lundholm, chefanalytiker i Spar Nord.

Man skal altså ikke tage bilen på ferie for at spare penge - i mange tilfælde er det faktisk billigere at flyve.

Blandt andet fordi omkostningerne ved at have bil også inkluderer ejerafgift, forsikring, udgifter til billån samt løbende serviceudgifter. Men i forhold til en kør-selv-ferie handler omkostningerne i høj grad også om slid og værditab, påpeger Martin Lundholm.

Gør køreturen til en oplevelse
Jan Lang, markedsanalytiker hos Bilbasen, har lavet beregningerne for Spar Nord, som tager udgangspunkt i et gennemsnit af omkostningerne for de 20 mest solgte nye og brugte familiebiler i Danmark.

- Når vi også tager højde for brændstofforbruget, så kan vi regne os frem til den faktiske kilometerpris for at bruge bilen. Det beløber sig for en benzinbil til omkring 3,1 kroner per kilometer og 2,7 kroner per kilometer for dieselbiler. Men oveni det skal man på en bilferie i Europa også tage højde for vejafgifter og eventuelle færger, siger Jan Lang.

Hvis man således tager en tur i familiebilen til den franske riviera - en af de mest populære destinationer for danske bilturister - så koster det fra København godt 13.000 kroner, mens en tur fra Århus er en tusse billigere.

- Regnestykket slutter ikke der. Hvis vi tager turen til rivieraen, så er det en tur på 18 timer alene i køretid - hvis man slipper for kø - og det betyder, at de fleste vælger en overnatning undervejs. Det er ikke blot med til at gøre turen dyrere, det betyder reelt også, at man bruger en dag af ferien både ud og hjem på selve rejsen, siger Jan Lang og henviser til, at en flyvetur typisk kan gøres på 7-8 timer.

Han anbefaler, at man gør køreturen til en del af ferien og vælger overnatningerne efter, hvor der er interessante byer og seværdigheder, så opholdet bliver mere end bare et stop på vejen ud og hjem, hvis man holder fast i at tage bilen på ferien.

Politiet har opgjort resultatet af deres indsats mod bilister, der undlader at holde til højre i trafikken, når de burde. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup Biler - 2. jun. 2017 - kl. 21:11 Så få fangede politiet i storstilet 'hold til højre'-kampagne

Fly eller bil?
Om du skal lade bilen stå handler i høj grad om, hvor mange i er, der skal af sted. Således er det absolut billigste valg, hvis man kun er to personer, at tage et fly til eksempelvis den franske riviera frem for at køre fra Danmark i egen bil.

Selv ved familier med to voksne og to børn kan man godt få flybilletter til en pris, som samlet set ikke er dyrere, end hvis familien kører selv.

Til flyets fordel taler også flere andre forhold.

Det er mere sikkert at flyve end at køre bil.

Man risikerer heller ikke, at bilen må en tur på værksted undervejs - eller at komme til at sidde i en kilometerlang kø på motorvejen i timevis.

Og man risikerer heller ikke fartbøder, hvis man bliver lige så utålmodig som børnene og kommer til at træde ekstra hårdt på speederen. Ligesom i Danmark har flere europæiske lande øget bødetaksterne markant de senere år.

- Når alt det er sagt, så har det bestemt også visse fordele at køre i egen bil. Det giver en følelse af frihed og fleksibilitet at drage af sted i egen bil - og man slipper også for at leje en bil på feriestedet. For dem, der ikke ønsker at planlægge alt på forhånd, giver en ferie i egen bil en oplagt mulighed for en spændende køretur i Europa, som flyrejsen til en bestemt destination ikke kan hamle op med. Men økonomisk set vil det ofte bedst kunne betale sig at flyve, hvis man har udset sig et bestemt feriemål i Europa, siger Jan Lang.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik tager danskerne hvert år cirka 1,2 millioner ferierejser til udlandet i bil. Om man vælger bil eller fly afhænger også af traditioner i familien, og her er bilferien altså stadig meget populær.

Se også: Ny spanier kan blive den bedste minibil

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere