Efter 50 år: Nu kan du også få en James Bond-bil

Aston Martin har præsenteret en særlig James Bond-version af DB9 GT, der er udsmykket med sølv og 007-logoer i sæderne, men dog ingen hemmelige våben

Aston Martin er klar med deres første officielle ‘Bond-bil’ til den almene forbruger (eller rettere de mest fanatiske James Bond-fans). (Foto: PR)
Aston Martin er klar med deres første officielle ‘Bond-bil’ til den almene forbruger (eller rettere de mest fanatiske James Bond-fans). (Foto: PR)

Aston Martin og James Bond har gennem 50 år optrådt sammen på filmlærredet, men det har kun været agent 007 selv, der har fået lov til at køre i adskillige særlige versioner af de engelske luksusbiler.

Indtil nu.

For spionbil-mageren har nemlig lanceret en særlig James Bond-version af deres forholdsvis nye DB9 GT-model.

Den amerikanske hær har overvejet køretøjer fra flere mærker, men det bliver denne Oshkosh Defense L-ATV, der skal beskytte tropperne. (Foto: PR) Bilnyheder - 4. sep. 2015 - kl. 10:08 U.S. Army skifter køretøj: Rammer 160 km/t i terræn  

Der bliver kun lavet 150 eksemplarer af Bond-versionen, og det vil derfor kun være de mest dedikerede (og dem med pengepungen i orden), som vil kunne kalde sig ejer af en vaskeægte spionbil.

Ingen hemmelige skydevåben
Bilen bliver lanceret i forbindelse med den nye 007-film, Spectre, der ventes i de danske biografer i november.

Unikke James-Bond logoer er at finde flere steder i bilen – det er bl.a. syet ind i sæderne. (Foto: PR)
Unikke James-Bond logoer er at finde flere steder i bilen – det er bl.a. syet ind i sæderne. (Foto: PR)
 

Umiddelbart vil du dog ikke kunne køre fra en standard-DB9 GT, for James Bond-versionen byder ikke på en kraftigere motor.

Se også: Volvo XC90 får topscore i sikkerhedstest  

Den har nemlig ligeledes en 6,0-liters V12’er, der i alt kan prale af 540 hestekræfter.

Topfarten er næsten 300 km/t, og den kan accelerere fra 0-100 km/t på 4,5 sekunder. Imponerende, men ikke noget prangende sammenlignet med andre hurtige biler på markedet.

Bond-merchandise med i købet
Det er på udseendet, at Bond-versionen adskiller sig. Den særlige sølvfarve er taget fra den nye Spectre-film, og så er logoerne fremstillet i sølv.

Se også: Ballademagere sætter ild til olie-sheiks luksusbiler  

Selv på nummerpladen er Bond-logoet at finde, og så kaster Aston Martin selvfølgelig det officielle James Bond-ur – et Omega Seamaster Aqua Terra – med i købet, hvis du køber bilen.

Bilen er pyntet, så den er 007 værdig, men bilens egenskaber er de samme som alle andre DB9 GT’ere. (Foto: PR)
Bilen er pyntet, så den er 007 værdig, men bilens egenskaber er de samme som alle andre DB9 GT’ere. (Foto: PR)
 

Pris for den særlig Bond-version uden danske afgifter? £25.000 (ca. 255.000 kr.) mere end standardversionen af DB9 GT, der i England koster £165,000 (ca. 1,7 mio. kr.).

Man skal altså derfor være særlig fan af Bond-filmene, hvis man skal ud og erhverve sig den nye særudgave. Men sej – det er den.

13 kommentarer
Vis kommentarer