Efter dieselgate: Danskerne elsker Volkswagen

På trods af et skandaleramt år, var Volkswagen alligevel danskernes foretrukne bilmærke i 2016

Det har været en hård tid for Volkswagen. Foto: AP Photo/Markus Schreiber, File
Det har været en hård tid for Volkswagen. Foto: AP Photo/Markus Schreiber, File

Sidste år trillede 223.168 nye biler ud på de danske veje, og hele 26.438 af dem var en Volkswagen.

Men 2016 var samtidigt et år, hvor skandalen rullede og rystede den tyske bilproducent i sine grundvolde, da det kom frem, at op i mod 11 millioner VW-biler var udstyret med en snydesoftware, der skjuler, hvor meget bilerne reelt udleder af de såkaldte NOx-gasser.

Derefter raslede producentens aktier og markedsværdi ned og blandt andet måtte koncernens direktør, Martin Winterkorn, gå af, og med flere enorme erstatningssager på halsen, har 2016 på mange måder været et skæbnesvangert år for Volkswagen.

Foto: AP Biler - 13. jan. 2017 - kl. 12:42 Ny skandale truer: Gigant undersøges for svindel med dieselbiler

Mest solgte herhjemme
Alligevel er der lys i mørket for den tyske bilproducent.

For på trods af et stormomsust år, har danskerne været den tyske bilgigant tro, når de har skulle ud og købe ny bil. Faktisk har Volkswagen solgt 3939 flere biler end i 2015, hvilket svarer til en stigning på 17,5 procent, viser tal fra de Danske Bilimportører.

Og at danskerne stadig i stigende grad vælger en VW, er noget, der vækker glæde hos Volkswagen Personbiler Danmark.

- Vi er utrolig stolte, men samtidig meget ydmyge og taknemmelige for, at de danske forbrugere viser os den tillid at vælge en Volkswagen, når de skal have ny bil. Det viser, at danskerne stadig nærer stor kærlighed til deres Volkswagen, og det er vi meget glade for, siger pressechef Søs Righolt til Ekstra Bladet.

Blandt de mest populære modeller er det stadig den lille fikse Volkswagen UP, som topper hitlisten, men også modellerne Volkswagen Polo og Volkswagen Golf har solgt godt.

Se også: Her er de mest populære brugtbilsfarver

74 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere