Efterspurgt af kunderne: Nu skal italiensk sportsbil larme mere

Alfa Romeo har besluttet at lytte til kunderne, der har savnet muligheden for at få mere lyd ud af udstødningsrørene

Når man køber en italiensk sportsbil med masser af hestekræfter og en lækker V6-motor, skal der gerne komme lyd ud af udstødningsrørene. Masser af lyd. Sådan har mange Alfa Romeo-kunder i hvert fald haft det.

Det skriver Carbuzz.com.

Elbilen koster fra 714.000 kroner i Danmark, men har allerede høstet flere prestigefyldte titler. Foto: Jaguar Biler - 17. apr. 2019 - kl. 21:55 Verdens bedste bil er kåret

Kunder, som har købt de sportslige udgaver, kaldet Quadrofoglio, af modellerne Giulia og Stelvio, har indtil nu kun haft adgang til den mest aggressive motorlyd fra 2,9-liters V6-motoren med 505 hestekræfter, når bilen har været sat i indstillingen Race Mode.

Bilerne kan indstilles til forskellige opsætninger af blandt andet motor, undervogn og speederrespons, som Alfa Romeo har defineret på forhånd. Via en lille knap på rettet, kan man vælge mellem indstillingerne, og her er Race Mode den mest kompromisløse opsætning.

Se også: Bilgigant vil give hele Europa 'nordisk' sikkerhedsudstyr

Det har dog været et problem for motorlydsentusiastiske ejere, fordi race-indstillingen ikke er specielt velegnet til hverdags- og bykørsel, ligesom bilens ESC-system også er slået fra i race-mode.

Ejerne har efterspurgt muligheden for at kunne adgang til den vildest mulige motorlyd fra dual-mode udstødningen uafhængigt af, hvilken indstilling man har bilen i.

Alfa lytter
Nu er der gode nyheder til de kunder, som gerne vil have den raspende motorlyd i en mere rolig indstilling, når de f.eks. kører gennem en by.

Således fortæller en talsperson fra Alfa Romeo til Carbuzz, at fremover vil nye Giulia og Stelvio Quadrofoglio-modeller tillade kunderne at åbne helt op for den smukke motorlyd, som Quadrofogliorne har, i Dynamic Mode.

- Simpelt sagt; Vores kunder efterspurgte, og vi leverede, siger talspersonen.

Se også: Skinnende guld-Lamborghini blev for meget for politiet: Klippede pladerne

Dynamic Mode er en væsentligt blødere indstilling end Race, så kommende ejere vil kunne nyde den højere motorlyd, uden at bilen bliver ukomfortabel og uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Opdateringen vedrører kun kommende modeller, og Alfa Romeo har ikke planer om at opgradere de eksemplarer, som kunder allerede har købt.

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere