Ekspert: Denne rejseform er den sikreste lige nu

Hvis du vil reducere smitterisikoen på ferien, skal du sætte dig i bilen

Hvis du sørger for at spritte hænderne af, er bilen den sikreste rejseform i denne tid. Du skal dog passe på med at afspritte bilens overflader, da de kan tage skade. Foto: Jens Overgaard
Hvis du sørger for at spritte hænderne af, er bilen den sikreste rejseform i denne tid. Du skal dog passe på med at afspritte bilens overflader, da de kan tage skade. Foto: Jens Overgaard

Tæt på hver anden bilejer tager på kør selv-ferie i de kommende uger, viser data fra en ny undersøgelse fra Applus Bilsyn, der har spurgt 1825 bilejere, om de skal på bilferie.

Og set i forhold til risikoen for at blive covid-19-smittet er det netop bilferien, som er den mest hensigtsmæssige rejseform.

Det oplyser Applus Bilsyn i en pressemeddelelse.

Vurderingen kommer fra virolog og professor ved Aarhus Universitet Søren Riis Paludan.

- Risikoen for at blive smittet med covid-19 er mindre på bilferie end ved offentlig transport, det vil sige tog, fly eller bus, siger Søren Riis Paludan.

- Kører man afsted i bilen alene med sin familie på vej til en alpehytte i Østrig, opholder man sig i længere tid i et mindre udsat rejserum. Risikoen for smitte er størst der, hvor man har en større trædeflade med andre, nye mennesker, siger han.

Se også: På tur med campingvognen: Dette skal du have styr på

Tag test ved hjemkomst
Virologen anbefaler, man holder sig fra større forsamlinger på ferien. Derudover skal man tage enkle forholdsregler som social distance samt benytte håndsprit og eventuelt mundbind til visse dele af rejsen, hvis man alligevel ender i en situation med mange mennesker.

- Når man kommer hjem, kan man altid tage en test, som er et nyt værktøj tilgængelig for alle. Er testen positiv, bør man informere sin familie og omgangskreds. Ellers skal man jo huske at nyde ferien. Og ikke have så mange regler, at det ødelægger oplevelsen, siger Søren Riis Paludan.

Ekstra Bladet har tidligere skrevet om, hvilke forholdsregler man skal iværksætte for at mindske smitterisikoen i bilen.

I en bil findes der nemlig mange overflader, som man ikke kan undgå at komme i kontakt med i forbindelse med kørsel.

Det gælder f.eks. bilnøglen, håndtaget, håndbremsen, rattet, gearstang, sikkerhedsselen og forskellige skærme.

Alle overflader kan potentielt udgøre en smitterisiko, især hvis du deler bilen med andre.

Virussen kan overleve op til 48 timer på den slags overflader, som du finder i en bil, så vil du være helt sikker, kan du lade bilen stå i to døgn.

Er det ikke muligt, og er det din egen bil, du skal køre i, gælder det om at spritte af, før du åbner døren og dermed berører håndtaget.

Se også: Sådan undgår du coronasmitte i din bil

10 kommentarer
Vis kommentarer