Ekspert dømmer Tesla ude: - Den kan ikke godkendes i Europa

Teslas nye Cybertruck vil ikke kunne leve op til europæiske sikkerhedsstandarder uden store ændringer i designet

Det kantede design i rustfrit stål kan blive et problem i forhold til, at Teslas nye Cybertruck kan leve op til EUs sikkerhedsstandarder. Foto: Tesla
Det kantede design i rustfrit stål kan blive et problem i forhold til, at Teslas nye Cybertruck kan leve op til EUs sikkerhedsstandarder. Foto: Tesla

Det vakte stor international opsigt, da den amerikanske elbilproducent præsenterede mærkets nye pickup med navnet Cybertruck.

På kort tid valgte flere hundrede tusinde at skrive sig op som mulige købere af den noget anderledes udseende elbil.

Men netop designet kan blive en udfordring for de kunder, som bor i Europa.

Det skriver Forbes.

Årsagen er, at vi i EU sammenlignet med i USA har meget strenge krav til nye bilers sikkerhedsstandarder, og det kantede design på Cybertruck kan blive udfordrende at få godkendt i EU, siger en ekspert ifølge mediet til Automobilwoche.de.

Biler - 22. nov. 2019 - kl. 15:15 Her går det helt galt: Ny Tesla smadret under præsentation

Stefan Teller er ekspert i EUs automobil-standarder, og han fortæller, at Cybertrucken ville skulle igennem 'gennemgribende modifikationer til basisstrukturen', fordi Cybertrucken 'modsiger den europæiske sikkerhedsfilosofi'.

- Kofangeren og kølerhjelmen skal være i stand til at absorbere energi for at beskytte fodgængere, fortæller Teller, som arbejder for den tyske sikkerhedsorganisation SGS-TÜV.

Ifølge ham vil det være en standard, som Cybertrucken ikke kan leve op til, da den er bygget i tyk rustfrit stål.

Ramte skilt
Et nyligt eksempel på, at Cybertrucken kan være svær at se ud ad, fandt sted, da Tesla-stifter Elon Musk for nyligt kørte en tur i prototype-udgaven af elbilen i Malibu i Californien.

Her forlod Musk en fashionabel beværtning i Cybertrucken, og på trods af et skilt, der bad Musk om at dreje til højre, drejede han til venstre og kørte samtidig over plastikskiltet. Som mange har påpeget på sociale medier, var trafikskiltet på størrelse med et lille barn.

Du kan se episoden i videoen i artiklen her.

Nu er spørgsmålet så, om Cybertruck reelt kan godkendes i EU, eller om det kun er amerikanerne, der får glæde af den vilde elbil.

Se også: Her vil de bygge 500.000 biler årligt

124 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere