Ekspert om fotofældens afløser: Alt for let at snyde!

20 ud af 100 fotovogne fjernes fra vejene i år. De erstattes af stærekasser, men ifølge ekspert virker de slet ikke

Foto: Anders Berner
Foto: Anders Berner

Regeringen har nedtrappet blitzkrigen mod de danske bilister.

Mandag blev det besluttet, at et flertal i Folketinget vil afskaffe 20 ud af politiets 100 fotovogne på de danske veje.

Til gengæld erstattes de af fastmonterede stærekasser, hvor bilisterne bliver mødt med advarselsskifte på forhånd, så de kan nå at lette foden fra speederen.

- Vi får mere fokus på trafiksikkerhed og på at redde menneskeliv frem for at skrabe penge i statskassen, siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, til DR Nyheder.

Men ifølge trafikforsker og lektor på Aalborg Universitet, Harry Lahrmann, er stærekassernes effekt til at overse. Det fortæller han til Ekstra Bladet.

- Jeg synes, at det er et tilbageskridt i forhold til den viden, og de teknologiske muligheder, som vi har i dag. Stærekasserne står jo et fast sted, og det betyder, at trafikanterne på forhånd ved, at de står der.

Se også: Nu skrotter de fotovogne: Her er afløseren

- Lidt populært sagt kan det jo betyde, at bilisterne bare kan sætte hastigheden ned få sekunder, før de rammer den strækning, og så kan de gasser op igen, når de er kørt forbi. Derfor får stærekasserne hastigheden ned på meget korte strækninger, men ikke over det hele, siger Harry Lahrmann til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet

Bilisterne kan se frem til langt færre blitz i fremtiden (Foto: Mogens Flindt)
Bilisterne kan se frem til langt færre blitz i fremtiden (Foto: Mogens Flindt)
 

Dækker lille område
Ifølge eksperten er der i Danmark 72.000 kilometer vej, men stærekasserne kan kun dække et par hundrede meter.

- Så vil den samlede effekt jo være begrænset. I forhold til fotovogne vil effekten være langt mindre, fordi så er der 20 steder, hvor vi får hastigheden ned. Det er jo ikke så meget, når vi har 72.000 kilometer.

- Så kan man så spørge, om vi kun har 20 steder, hvor det er særligt farligt her i landet. Der er svaret nej. Der er rigtig mange steder, hvor det er farligt, og der er mange steder, hvor vi skal have hastigheden ned, siger Harry Lahrmann til Ekstra Bladet.

Men Ifølge Venstres transportordfører er der gode erfaringer med stærekasserne i Sverige, men den køber Harry Lahrmann ikke nødvendigvis.

- Jeg ved selvfølgelig ikke helt præcist, hvad regeringen har af reference Sverige, men det jeg har set er noget meget gammelt noget, fra før GPS'er blev meget udbredt. Når du har en GPS i bilen, så får du at vide, at du nok lige skal lette foden fra gassen, inden du møder en stærekasse.

Artiklen fortsætter under billedet

 

- Før GPS'er blev udbredte, så kunne du i højere grad blive overrasket. I hvert fald for turister, siger Harry Lahrmann til Ekstra Bladet.

Se også: Politiet sætter fartfælde-rekord: Her er det værst

Se også: Her bliver bilist fanget med 136 km/t på skolevej

Ekspert: Her er løsningen
Ifølge Harry Lahrmann kan regeringen med fordel kigge mod udlandet, hvor de ifølge ham har fundet et langt mere effektivt middel mod fartsyndere.

Et middel, der tilmed er langt mere holdbart og gør sig gældende over flere strækninger.

- Hvis man skal have noget fast, så skal vi have det, der hedder strækningshastighedskontrol. Det betyder, at man fotograferer bilernes nummerplader med en nogle kilometers mellemrum, og så regner man gennemsnitshastigheden ud. Hvis den er for høj, så får man en bøde.

Se også: Nu afslører politiet: Sådan kommer du udenom fartbøderne

- Jeg har faktisk lavet en undersøgelse af effekten i England, og det har en rigtig god i effekt. Samtidig får man sat hastigheden ned på en strækning på flere kilometer i stedet for bare et punkt, siger Harry Lahrmann til Ekstra Bladet.

Netop den løsning er ifølge Harry Lahrmann udbredt i flere andre lande.

Også Sikker Trafik har været på banen, og de foreslår, at de 20 fotovogne erstattes af 50 stærekasser fremfor 20. Det fortæller Mogens Kjærsgaard Møller til TV2.

- Faste stærekasser kan give rigtig god mening, men man bør sikre, at der også er en vis grad af fleksibilitet, siger Mogens Kjærgaard Møller.

Blå blok jubler
Dansk Folkeparti jubler over udsigten til færre fotovogne.

- Det har længe været et ønske for os, at vi får skåret ned på antallet af fotovogne, siger Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, til DR Nyheder.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Ole Kjær/POLFOTO
Foto: Ole Kjær/POLFOTO
 

Det var Thorning-regeringen, der i 2015 firedoblede antallet af fotovogne fra 25 til 100.

Siden har de 100 bemandede fotovogne været en torn i øjet på politikerne fra blå blok.

Se også: Uretfærdigt: Jyde slap for 'blinkebøde', sjællændere skal betale

Se også: Politiet taber retssag: Ingen bøde for at advare mod fotovogn

Både De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har kaldt fotovogne for "rene pengemaskiner", der mest af alt havde til formål at tjene penge hjem til statskassen.

Afskaffelsen af de 20 fotovogne er kun første skridt, fastslår Venstres transportordfører.

Sidste år blev 563.755 bilister blitzet, og der blev udskrevet bøder for i alt 701 millioner kroner. Det er cirka syv millioner kroner pr. fotovogn.

Bødeindtægterne er meget mindre ved stærekasser, fordi bilisterne bliver advaret med skilte om fartkontrol forude.

Fotovognene har cirka kostet 500.000 kroner stykket at indkøbe.

14 gange holdt politiets ATK-bil på den lille grusplads til højre ved Lyngby Omfartsvej. Fotobilerne tog 5378 bilister på stedet og tjente mindst 11 millioner kr. (Foto: Mogens Flindt) Biler - 24. feb. 2017 - kl. 11:01 Seks bilister anker fartdomme

191 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere